詩篇 18
1 伶長にうたはしめたるヱホバの僕ダビデの歌、このうたの詞はもろもろの仇およびサウルの手より救れしときヱホバに對ひてうたへるなり 云く ヱホバわれの力よ われ切になんぢを愛しむ
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 ヱホバはわが巌 わが城 われをすくふ者 わがよりたのむ神 わが堅固なるいはほ わが盾 わがすくひの角 わがたかき櫓なり
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 われ讃稱ふべきヱホバをよびて仇人よりすくはるることをえん
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 死のつな我をめぐり惡のみなぎる流われをおそれしめたり
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 われ窮苦のうちにありてヱホバをよび又わが紳にさけびたり ヱホバはその官よりわが聲をききたまふ その前にてわがよびし聲はその耳にいれり
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 このときヱホバ怒りたまひたれば地はふるひうごき山の基はゆるぎうごきたり
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 烟その鼻よりたち火その口よりいでてやきつくし炭はこれがために燃あがれり
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 ヱホバは天をたれて臨りたまふ その足の下はくらきこと甚だし
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 かくてケルブに乗りてとび風のつばさにて翔り
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 闇をおほひとなし水のくらきとそらの密雲とをそのまはりの幕となしたまへり
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 そのみまへの光輝よりくろくもをへて雹ともえたる炭とふりきたれり
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 ヱホバは天に雷鳴をとどろかせたまへり 至上者のこゑいでて雹ともえたる炭とふりきたり
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 ヱホバ矢をとばせてかれらを打ちらし數しげき電光をはなちてかれらをうち敗りたまへり
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 ヱホバよ斯るときになんぢの叱咤となんぢの鼻のいぶきとによりて水の底みえ地の基あらはれいでたり
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 ヱホバはたかきより手をのべ我をとりて大水よりひきあげ
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 わがつよき仇とわれを憎むものとより我をたすけいだしたまへり かれらは我にまさりて最強かりき
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 かれらはわが災害の日にせまりきたれり 然どヱホバはわが支柱となりたまひき
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 ヱホバはわれを悦びたまふがゆゑにわれをたづさへ廣處にだして助けたまへり
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 ヱホバはわが正義にしたがひて恩賜をたまひ わが手のきよきにしたがひて報賞をたれたまへり
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 われヱホバの道をまもり惡をなしてわが神よりはなれしことなければなり
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 そのすべての審判はわがまへにありて われその律法をすてしことなければなり
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 われ神にむかひて缺るところなく己をまもりて不義をはなれたり
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 この故にヱホバはわがただしきとその目前にわが手のきよきとにしたがひて我にむくいをなし給へり
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 なんぢ憐憫あるものには憐みあるものとなり完全ものには全きものとなり
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 きよきものには潔きものとなり僻むものにはひがむ者となりたまふ
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 そは汝くるしめる民をすくひたまへど高ぶる目をひくくしたまふ可ればなり
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 なんぢわが燈火をともし給ふべければなり わが神ヱホバわが暗をてらしたまはん
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 我なんぢによりて軍の中をはせとほり わが神によりて垣ををどりこゆ
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 神はしもその途またくヱホバの言はきよし ヱホバはずべて依頼むものの盾なり
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 そはヱホバのほかに紳はたれぞや われらの紳のほかに巌はたれぞや
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 神はちからをわれに帯しめ わが途を全きものとなしたまふ
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 神はわが足を唐のあしのごとくし我をわが高處にたたせたまふ
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 神はわが手をたたかひにならはせてわが臂に銅弓をひくことを得しめたまふ
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 又なんぢの救の盾をわれにあたへたまへり なんぢの右手われをささへなんぢの謙卑われを大ならしめたまへり
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 なんぢわが歩むところを寛濶ならしめたまひたれば わが足ふるはざりき
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 われ仇をおひてこれに追及かれらのほろぶるまでは歸ることをせじ
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 われかれらを撃てたつことを得ざらしめん かれらはわが足の下にたふるべし
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 そはなんぢ戦争のために力をわれに帯しめ われにさからひておこりたつ者をわが下にかがませたまひたればなり
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 我をにくむ者をわが滅しえんがために汝またわが仇の背をわれにむけしめ給へり
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 かれら叫びたれども救ふものなく ヱホバに對ひてさけびたれども答へたまはざりき
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 我かれらを風のまへの塵のごとくに搗砕き ちまたの坭のごとくに打棄たり
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 なんぢわれを民のあらそひより助けいだし我をたててもろもろの國の長となしたまへり わがしらざる民われにつかへん
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 かれらわが事をききて立刻われにしたがひ異邦人はきたりて佞りつかへん
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 ことくにびとは衰へてその城よりをののきいでん
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 ヱホバは活ていませり わが磐はほむべきかな わがすくひの神はあがむべきかな
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 わがために讎をむくい異邦人をわれに服はせたまふはこの神なり
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 神はわれを仇よりすくひたまふ實になんぢは我にさからひて起りたつ者のうへに我をあげ あらぶる人より我をたすけいだし給ふ
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 この故にヱホバよ われもろもろの國人のなかにてなんぢに感謝し なんぢの名をほめうたはん
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 ヱホバはおほいなる救をその王にあたへ その受膏者ダビデとその裔とに世々かぎりなく憐憫をたれたまふ
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
