< 詩篇 147 >
1 ヱホバをほめたたへよ われらの神をほめうたふは善ことなり樂しきことなり 稱へまつるはよろしきに適へり
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 ヱホバはヱルサレムをきづきイスラエルのさすらへる者をあつめたまふ
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 ヱホバは心のくだけたるものを醫しその傷をつつみたまふ
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 ヱホバはもろもろの星の數をかぞへてすべてこれに名をあたへたまふ
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 われらの主はおほいなりその能力もまた大なりその智慧はきはまりなし
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 ヱホバは柔和なるものをささへ屈きものを地にひきおとし給ふ
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 ヱホバに感謝してうたへ琴にあはせてわれらの神をほめうたヘ
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 ヱホバは雲をもて天をおほひ地のために雨をそなへ もろもろの山に草をはえしめ
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 ヱホバは馬のちからを喜びたまはず 人の足をよみしたまはず
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 ヱホバはおのれを畏るるものと おのれの憐憫をのぞむものとを好したまふ
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 ヱルサレムよヱホバをほめたたへよ シオンよなんぢの神をほめたたへよ
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 ヱホバはなんぢの門の関木をかたうし 汝のうちなる子輩をさきはひ給ひたればなり
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 ヱホバは汝のすべての境にやはらぎをあたへ いと嘉麥をもて汝をあかしめたまふ
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 ヱホバはそのいましめを地にくだしたまふ その聖言はいとずみやかにはしる
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 ヱホバは雪をひつじの毛のごとくふらせ霜を灰のごとくにまきたまふ
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 ヱホバは氷をつちくれのごとくに擲ちたまふ たれかその寒冷にたふることをえんや
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 ヱホバ聖言をくだしてこれを消し その風をふかしめたまへばもろもろの水はながる
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 ヱホバはそのみことばをヤコブに示し そのもろもろの律法とその審判とをイスラエルにしめしたまふ
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 ヱホバはいづれの國をも如此あしらひたまひしにあらず ヱホバのもろもろの審判をかれらはしらざるなり ヱホバをほめたたへよ
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!