箴言 知恵の泉 29
1 しばしば責られてもなほ強項なる者は救はるることなくして猝然に滅されん
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2 義者ませば民よろこび 惡きもの權を掌らば民かなしむ
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
3 智慧を愛する人はその父を悦ばせ 妓婦に交る者はその財産を費す
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
4 王は公義をもて國を堅うす されど租税を征取る者はこれを滅す
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5 その隣に諮者はかれの脚の前に羅を張
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6 惡人の罪の中には罟あり 然ど義者は歓び樂しむ
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 義きものは貧きものの訟をかへりみる 然ど惡人は之を知ることを願はず
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8 嘲笑人は城邑を擾し 智慧ある者は怒をしづむ
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 智慧ある人おろかかる人と争へば或は怒り或は笑ひて休むことなし
Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
10 血をながす人は直き人を惡む されど義き者はその生命を救はんことを求む
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 愚なる者はその怒をことごとく露はし 智慧ある者は之を心に蔵む
En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 君王もし虚偽の言を聴かばその臣みな惡し
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
13 貧者と苛酷者と偕に世にをる ヱホバは彼等の目に光をあたへ給ふ
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14 眞實をもて弱者を審判する王はその位つねに堅く立つべし
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
15 鞭と譴責とは智慧をあたふ 任意になしおかれたる子はその母を辱しむ
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 惡きもの多ければ罪も亦おほし 義者は彼等の傾覆をみん
Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 なんぢの子を懲せ さらば彼なんぢを安からしめ 又なんぢの心に喜樂を與へん
Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 黙示なければ民は放肆にす 律法を守るものは福ひなり
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
19 僕は言をもて譴むるとも改めず 彼は知れども從はざればなり
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 なんぢ言を謹まざる人を見しや 彼よりは却て愚なる者に望あり
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
21 僕をその幼なき時より柔かに育てなば終には子の如くならしめん
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 怒る人は争端を起し憤る人は罪おほし
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 人の傲慢はおのれを卑くし 心に謙だる者は榮誉を得
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
24 盗人に党する者はおのれの霊魂を惡むなり 彼は誓を聴けども説述べず
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 人を畏るれば罟におちいる ヱホバをたのむ者は護られん
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
26 君の慈悲を求むる者はおほし 然れど人の事を定むるはヱホバによる
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 不義をなす人は義者の惡むところ 義くあゆむ人は惡者の惡むところなり
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
