箴言 知恵の泉 27
1 なんぢ明日のことを誇るなかれ そは一日の生ずるところの如何なるを知ざればなり
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 汝おのれの口をもて自ら讃むることなく人をして己を讃めしめよ 自己の口唇をもてせず 他人をして己をほめしめよ
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 石は重く沙は軽からず 然ど愚なる者の怒はこの二よりも重し
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
4 忿怒は猛く憤恨は烈し されど嫉妬の前には誰か立ことをを得ん
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
5 明白に譴むるに秘に愛するに愈る
Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 愛する者の傷つくるは眞実よりし 敵の接吻するは偽詐よりするなり
Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 飽るものは蜂の蜜をも踐つく されど飢たる者には苦き物さへもすべて甘し
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 その家を離れてさまよふ人は その巣を離れてさまよふ鳥のごとし
Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
9 膏と香とは人の心をよろこばすなり 心よりして勧言を與ふる友の美しきもまた斯のごとし
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 なんぢの友と汝の父の友とを棄るなかれ なんぢ患難にあふ日に兄弟の家にいることなかれ 親しき隣は疏き兄弟に愈れり
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
11 わが子よ智慧を得てわが心を悦ばせよ 然ば我をそしる者に我こたふることを得ん
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 賢者は禍害を見てみづから避け 拙者はすすみて罰をうく
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
13 人の保證をなす者よりは先その衣をとれ 他人の保證をなす者をば固くとらへよ
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 晨はやく起て大聲にその隣を祝すれば却て呪詛と見なされん
Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
15 相争ふ婦は雨ふる日に絶ずある雨漏のごとし
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 これを制ふるものは風をおさふるがごとく 右の手に膏をつかむがごとし
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 鉄は鉄をとぐ 斯のごとくその友の面を研なり
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 無花果の樹をまもる者はその果をくらふ 主を貴ぶものは響を得
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 水に照せば面と面と相肖るがごとく 人の心は人の心に似たり
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 坩堝によりて銀をためし鑢によりて金をためし その讃らるる所によりて人をためす
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 なんぢ愚なる者を臼にいれ杵をもて麥と偕にこれを搗ともその愚は去らざるなり
Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
23 なんぢの羊の状況をよく知り なんぢの群に心を留めよ
Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 富は永く保つものにあらず いかで位は世々にたもたん
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 艸枯れ苗いで山の蔬菜あつめらる
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 羔羊はなんぢの衣服を出し 牝羊は田圃を買ふ價となり
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 牝羊の乳はおほくして汝となんぢの家人の糧となり汝の女をやしなふにたる
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
