< 箴言 知恵の泉 25 >

1 此等もまたソロモンの箴言なり ユダの王ヒゼキヤに属せる人々これを輯めたり
Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 事を隠すは神の榮誉なり 事を窮むるは王の榮誉なり
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 天の高さと地の深さと 王たる者の心とは測るべからず
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 銀より渣滓を除け さらば銀工の用ふべき器いでん
Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
5 王の前より惡者をのぞけ 然ばその位義によりて堅く立ん
når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 王の前に自ら高ぶることなかれ 貴人の場に立つことなかれ
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
7 なんぢが目に見る王の前にて下にさげらるるよりは ここに上れといはるること愈れり
det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 汝かろがろしく出でて争ふことなかれ 恐くは終にいたりて汝の鄰に辱しめられん その時なんぢ如何になさんとするか
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
9 なんぢ鄰と争ふことあらば只これと争へ 人の密事を洩すなかれ
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
10 恐くは聞者なんぢを卑しめん 汝そしられて止ざらん
thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 機にかなひて語る言は銀の彫刻物に金の林檎を嵌たるが如し
Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 智慧をもて譴むる者の之をきく者の耳におけることは 金の耳環と精金の飾のごとし
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 忠信なる使者は之を遣す者におけること穡收の日に冷かなる雪あるがごとし 能その主の心を喜ばしむ
Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 おくりものすと偽りて誇る人は雨なき雲風の如し
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 怒を緩くすれば君も言を容る 柔かなる舌は骨を折く
Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 なんぢ蜜を得るか 惟これを足る程に食へ 恐くは食ひ過して之を吐出さん
Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 なんぢの足を鄰の家にしげくするなかれ 恐くは彼なんぢを厭ひ惡まん
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
18 その鄰に敵して虚偽の證をたつる人は斧刃または利き箭のごとし
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 艱難に遇ふとき忠実ならぬ者を頼むは惡しき歯または跛たる足を恃むがごとし
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
20 心の傷める人の前に歌をうたふは寒き日に衣をぬぐが如く 曹達のうへに酢を注ぐが如し
Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
21 なんぢの仇もし飢ゑなば之に糧をくらはせ もし渇かば之に水を飮ませよ
Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 なんぢ斯するは火をこれが首に積むなり ヱホバなんぢに報いたまふべし
da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 北風は雨をおこし かげごとをいふ舌は人の顔をいからす
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 争ふ婦と偕に室に居らんより屋蓋の隅にをるは宜し
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 遠き國よりきたる好き消息は渇きたる人における冷かなる水のごとし
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 義者の惡者の前に服するは井の濁れるがごとく泉の汚れたるがごとし
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
27 蜜をおほく食ふは善らず 人おのれの榮誉をもとむるは榮誉にあらず
Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
28 おのれの心を制へざる人は石垣なき壊れたる城のごとし
Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

< 箴言 知恵の泉 25 >