箴言 知恵の泉 17
1 睦じうして一塊の乾けるパンあるは あらそひありて宰れる畜の盈たる家に愈る
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 かしこき僕は恥をきたらする子ををさめ 且その子の兄弟の中にありて産業を分ち取る
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 銀を試むる者は坩堝 金を試むる者は鑢 人の心を試むる者はヱホバなり
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 惡を行ふものは虚偽のくちびるにきき 虚偽をいふ者はあしき舌に耳を傾ぶく
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 貧人を嘲るものはその造主をあなどるなり 人の災禍を喜ぶものは罪をまぬかれず
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 孫は老人の冠弁なり 父は子の榮なり
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 勝れたる事をいふは愚なる人に適はず 況て虚偽をいふ口唇は君たる者に適はんや
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 贈物はこれを受る者の目には貴き珠のごとし その向ふところにて凡て幸福を買ふ
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 愛を追求むる者は人の過失をおほふ 人の事を言ひふるる者は朋友をあひ離れしむ
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 一句の誡命の智人に徹るは百囘扑つことの愚なる人に徹るよりも深し
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 叛きもとる者はただ惡きことのみをもとむ 比故に彼にむかひて残忍なる使者遣はさる
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 愚なる者の愚妄をなすにあはんよりは寧ろ子をとられたる牝熊にあへ
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 惡をもて善に報ゆる者は惡その家を離れじ
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 争端の起源は堤より水をもらすに似たり この故にあらそひの起らざる先にこれを止むべし
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 惡者を義とし義者を惡しとするこの二の者はヱホバに憎まる
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 愚なる者はすでに心なし何ぞ智慧をかはんとて手にその價の金をもつや
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 朋友はいづれの時にも愛す 兄弟は危難の時のために生る
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 智慧なき人は手を拍てその友の前にて保證をなす
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 争端をこのむ者は罪を好み その門を高くする者は敗壊を求む
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 邪曲なる心ある者はさいはひを得ず その舌をみだりにする者はわざはひに陥る
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 愚なる者を産むものは自己の憂を生じ 愚なる者の父は喜樂を得ず
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 心のたのしみは良薬なり 霊魂のうれひは骨を枯す
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 惡者は人の懐より賄賂をうけて審判の道をまぐ
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 智慧は哲者の面のまへにあり されど愚なる者は目を地の極にそそぐ
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 愚なる子は其父の憂となり 亦これを生る母の煩労となる
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 義者を罰するは善らず 貴き者をその義ががために扑は善らず
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 言を寡くする者は知識あり 心の静なる者は哲人なり
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 愚なる者も黙するときは智慧ある者と思はれ その口唇を閉るときは哲者とおもはるべし
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
