箴言 知恵の泉 14
1 智慧ある婦はその家をたて 愚なる婦はおのれの手をもて之を毀つ
Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2 直くあゆむ者はヱホバを畏れ 曲りてあゆむ者はこれを侮る
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3 愚なる者の口にはその傲のために鞭笞あり 智者の口唇はおのれを守る
I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4 牛なければ飼蒭倉むなし牛の力によりて生産る物おほし
Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 忠信の證人はいつはらず 虚偽のあかしびとは謊言を吐く
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 嘲笑者は智慧を求むれどもえず 哲者は知識を得ること容易し
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 汝おろかなる者の前を離れされ つひに知識の彼にあるを見ざるべし
Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 賢者の智慧はおのれの道を暁るにあり 愚なる者の痴は欺くにあり
Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9 おろろかなる者は罪をかろんず されど義者の中には恩恵あり
Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10 心の苦みは心みづから知る其よろこびには他人あづからず
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 惡者の家は亡され 正直き者の幕屋はさかゆ
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12 人のみづから見て正しとする途にしてその終はつひに死にいたる途となるものあり
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13 笑ふ時にも心に悲あり 歎樂の終に憂あり
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 心の悖れる者はおのれの途に飽かん 善人もまた自己に飽かん
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 拙者はすべての言を信ず 賢者はその行を愼む
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 智慧ある者は怖れて惡をはなれ 愚なる者はたかぶりて怖れず
Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17 怒り易き者は愚なることを行ひ 惡き謀計を設くる者は惡まる
Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 批者は愚なる事を得て所有となし 賢者は知識をもて冠弁となす
De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 惡者は善者の前に俯伏し 罪ある者は義者の門に俯伏す
Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20 貧者はその鄰にさへも惡まる されど富者を愛ずる者はおほし
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 その鄰を藐むる者は罪あり 困苦者を憐むものは幸福あり
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 惡を謀る者は自己をあやまるにあらずや 善を謀る者には憐憫と眞實とあり
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23 すべての勤労には利益あり されど口唇のことばは貧乏をきたらするのみなり
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 智慧ある者の財寳はその冠弁となる 愚なる者のおろかはただ痴なり
De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25 眞實の證人は人のいのちを救ふ 謊言を吐く者は偽人なり
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 ヱホバを畏るることは堅き依頼なり その児輩は逃避場をうべし
Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 ヱホバを畏るることは生命の泉なり 人を死の罟より脱れしむ
HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28 王の榮は民の多きにあり 牧泊の衰敗は民を失ふにあり
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29 怒を遅くする者は大なる知識あり 氣の短き者は愚なることを顕す
Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30 心の安穏なるは身のいのちなり 娼嫉は誉の腐なり
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 貧者を虐ぐる者はその造主を侮るなり 彼をうやまふ者は貧者をあはれむ
At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 惡者はその惡のうちにて亡され義者はその死ぬる時にも望あり
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 智慧は哲者の心にとどまり 愚なる者の衷にある事はあらはる
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34 義は國を高くし罪は民を辱しむ
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 さとき僕は王の恩を蒙ぶり 辱をきたらす者はその震怒にあふ
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
