箴言 知恵の泉 11
1 いつはりの權衝はヱホバに惡まれ 義しき分銅は彼に欣ばる
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 驕傲きたれば辱も亦きたる謙だる者には智慧あり
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 直者の端荘は己を導き悖逆者の邪曲は己を亡す
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 寳は震怒の日に益なし されど正義は救ふて死をまぬかれしむ
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 完全者はその正義によりてその途を直くせられ 惡者はその惡によりて跌るべし
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 直者はその正義によりて救はれ 悸逆者は自己の惡によりて執へらる
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 惡人は死るときにその望たえ 不義なる者の望もまた絶べし
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 義者は艱難より救はれ 惡者はこれに代る
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 邪曲なる者は口をもてその鄰を亡す されど義しき者はその知識によりて救はる
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 義しきもの幸福を受ればその城邑に歓喜あり 惡きもの亡さるれば歓喜の聲おこる
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 城邑は直者の祝ふに倚て高く挙られ 惡者の口によりて亡さる
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 その鄰を侮る者は智慧なし 聡明人はその口を噤む
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 往て人の是非をいふ者は密事を洩し 心の忠信なる者は事を隠す
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 はかりごとなければ民たふれ 議士多ければ平安なり
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 他人のために保證をなす者は苦難をうけ 保證を嫌ふ者は平安なり
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 柔順なる婦は榮誉をえ 強き男子は資財を得
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 慈悲ある者は己の霊魂に益をくはへ 残忍者はおのれの身を擾はす
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 惡者の獲る報はぴなしく 義を播くものの得る報賞は確し
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 堅く義をたもつ者は生命にいたり 惡を追もとむる者はおのれの死をまねく
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 心の戻れる者はヱホバに憎まれ 直く道を歩む者は彼に悦ばる
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 手に手をあはするとも惡人は罪をまぬかれず 義人の苗裔は救を得
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 美しき婦のつつしみなきは金の環の豕の鼻にあるが如し
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 義人のねがふところは凡て福祉にいたり 惡人ののぞむところは震怒にいたる
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 ほどこし散して反りて増ものあり 與ふべきを吝みてかへりて貧しきにいたる者あり
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 施與を好むものは肥え 人を潤ほす者はまた利潤をうく
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 穀物を蔵めて糶ざる者は民に阻はる 然れど售る者の首には祝福あり
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 善をもとむる者は恩恵をえん 惡をもとむる者には惡き事きたらん
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 おのれの富を恃むものは仆れん されど義者は樹の青葉のごとくさかえん
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 おのれの家をくるしむるものは風をえて所有とせん 愚なる者は心の智きものの僕とならん
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 義人の果は生命の樹なり 智慧ある者は人を捕ふ
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 みよ義人すらも世にありて報をうくべし況て惡人と罪人とをや
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
