箴言 知恵の泉 1
1 ダビデの子イスラエルの王ソロモンの箴言
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 こは人に智慧と訓誨とをしらしめ哲言を暁らせ
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 さとき訓と公義と公平と正直とをえしめ
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 拙者にさとりを與へ少者に知識と謹愼とを得させん爲なり
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 智慧ある者は之を聞て學にすすみ 哲者は智略をうべし
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 人これによりて箴言と譬喩と智慧ある者の言とその隠語とを悟らん
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 ヱホバを畏るるは知識の本なり 愚なる者は智慧と訓誨とを軽んず
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 我が子よ汝の父の教をきけ 汝の母の法を棄ることなかれ
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 これ汝の首の美しき冠となり 汝の項の妝飾とならん
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 わが子よ惡者なんぢ誘ふとも從ふことなかれ
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 彼等なんぢにむかひて請ふ われらと偕にきたれ 我儕まちぶせして人の血を流し 無辜ものを故なきに伏てねらひ
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 われら各様のたふとき財貨をえ 奪ひ取たる物をもて我儕の家に盈さん
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 汝われらと偕に籤をひけ 我儕とともに一の金嚢を持べしと云とも
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 我が子よ彼等とともに途を歩むことなかれ 汝の足を禁めてその路にゆくこと勿れ
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 そは彼らの足は惡に趨り 血を流さんとて急げばなり
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 (すべて鳥の目の前にて羅を張は徒労なり)
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 彼等はおのれの血のために埋伏し おのれの命をふしてねらふ
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 凡て利を貧る者の途はかくの如し 是その持主をして生命をうしなはしむるなり
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 智慧外に呼はり衝に其聲をあげ
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 熱閙しき所にさけび 城市の門の口邑の中にその言をのぺていふ
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 なんぢら拙者のつたなきを愛し 嘲笑者のあざけりを樂しみ 愚なる者の知識を惡むは何時までぞや
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 わが督斥にしたがひて心を改めよ 視よわれ我が霊を汝らにそそぎ 我が言をなんぢらに示さん
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 われ呼たれども汝らこたへず 手を伸たれども顧る者なく
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 かへつて我がすべての勧告をすて我が督斥を受ざりしに由り
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 われ汝らが禍災にあふとき之を笑ひ 汝らの恐懼きたらんとき嘲るべし
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 これは汝らのおそれ颶風の如くきたり 汝らのほろび颺風の如くきたり 艱難とかなしみと汝らにきたらん時なり
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 そのとき彼等われを呼ばん 然れどわれ應へじ 只管に我を求めん されど我に遇じ
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 かれら知識を憎み又ヱホバを畏るることを悦ばず
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 わが勤に從はず凡て我督斥をいやしめたるによりて
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 己の途の果を食ひおのれの策略に飽べし
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 拙者の違逆はおのれを殺し 愚なる者の幸福はおのれを滅さん
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 されど我に聞ものは平穏に住ひかつ禍害にあふ恐怖なくして安然ならん
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
