ヨブ 記 31
1 我わが目と約を立たり 何ぞ小艾を慕はんや
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 然せば上より神の降し給ふ分は如何なるべきぞ 高處より全能者の與へ給ふ業は如何なるべきぞ
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 惡き人には滅亡きたらざらんや 善らぬ事を爲す者には常ならぬ災禍あらざらんや
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 彼わが道を見そなはし わが歩履をことごとく數へたまはざらんや
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 我虚誕とつれだちて歩みし事ありや わが足虚僞に奔從がひし事ありや
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 請ふ公平き權衡をもて我を稱れ 然ば神われの正しきを知たまはん
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 わが歩履もし道を離れ わが心もしわが目に隨がひて歩み わが手にもし汚のつきてあらば
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 我が播たるを人食ふも善し わが産物を根より拔るるも善し
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 われもし婦人のために心まよへる事あるか 又は我もしわが隣の門にありて伺ひし事あらば
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 わが妻ほかの人のために臼磨き ほかの人々かれの上に寢るも善し
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 其は是は重き罪にして裁判人に罰せらるべき惡事なればなり
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 是はすなはち滅亡にまでも燬いたる火にしてわが一切の産をことごとく絶さん
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 わが僕あるひは婢の我と辯爭ひし時に我もし之が權理を輕んぜし事あらば
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 神の起あがりたまふ時には如何せんや 神の臨みたまふ時には何と答へまつらんや
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 われを胎内に造りし者また彼をも造りたまひしならずや われらを腹の内に形造りたまひし者は唯一の者ならずや
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 我もし貧き者にその願ふところを獲しめず 寡婦をしてその目おとろへしめし事あるか
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 または我獨みづから食物を啖ひて孤子にこれを啖はしめざりしこと有るか
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 (却つて彼らは我が若き時より我に育てられしこと父におけるが如し 我は胎内を出てより以來寡を導びく事をせり)
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 われ衣服なくして死んとする者あるひは身を覆ふ物なくして居る人を見し時に
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 その腰もし我を祝せず また彼もしわが羊の毛にて温まらざりし事あるか
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 われを助くる者の門にをるを見て我みなしごに向ひて手を上し事あるか
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 然ありしならば肩骨よりしてわが肩おち骨とはなれてわが腕折よ
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 神より出る災禍は我これを懼る その威光の前には我 能力なし
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 我もし金をわが望となし 精金にむかひて汝わが所頼なりと言しこと有か
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 我もしわが富の大なるとわが手に物を多く獲たることを喜びしことあるか
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 われ日の輝くを見または月の輝わたりて歩むを見し時
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 心竊にまよひて手を口に接しことあるか
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 是もまた裁判人に罪せらるべき惡事なり 我もし斯なせし事あらば上なる神に背しなり
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 我もし我を惡む者の滅亡るを喜び 又は其災禍に罹るによりて自ら誇りし事あるか
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 （我は之が生命を呪ひ索めて我口に罪を犯さしめし如き事あらず）
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 わが天幕の人は言ずや彼の肉に飽ざる者いづこにか在んと
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 旅人は外に宿らず わが門を我は街衢にむけて啓けり
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 我もしアダムのごとくわが罪を蔽ひ わが惡事を胸に隱せしことあるか
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 すなはち大衆を懼れ宗族の輕蔑に怖ぢて口を閉ぢ門を出ざりしごとき事あるか
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 嗚呼われの言ところを聽わくる者あらまほし(我が花押ここに在り 願くは全能者われに答へたまへ)我を訴ふる者みづから訴訟状を書け
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 われ必らず之を肩に負ひ冠冕のごとくこれを首に結ばん
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 我わが歩履の數を彼に述ん 君王たる者のごとくして彼に近づかん
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 わが田圃號呼りて我を攻め その阡陌ことごとく泣さけぶあるか
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 若われ金を出さずしてその産物を食ひ またはその所有主をして生命を失はしめし事あらば
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 小麥の代に蒺藜生いで 大麥のかはりに雜草おひ出るとも善し ヨブの詞をはりぬ
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
