ヨブ 記 28
1 白銀掘いだす坑あり 煉るところの黄金は出處あり
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 鐡は土より取り 銅は石より鎔して獲るなり
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 人すなはち黒暗を破り極より極まで尋ね窮めて黒暗および死蔭の石を求む
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 その穴を穿つこと深くして上に住む人と遠く相離れ その上を歩む者まつたく之を覺えず 是のごとく身を縋下げ 遙に人と隔たりて空に懸る
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 地その上は食物を出し 其下は火に覆へさるるがごとく覆へる
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 その石の中には碧の玉のある處あり 黄金の沙またその内にあり
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 その逕は鷙鳥もこれを知ず 鷹の目もこれを看ず
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 鷙き獸も未だこれを踐ず 猛き獅子も未だこれを通らず
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 人堅き磐に手を加へまた山を根より倒し
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 岩に河を掘り各種の貴き物を目に見とめ
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 水路を塞ぎて漏ざらしめ隱れたる寳物を光明に取いだすなり
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 然ながら智慧は何處よりか覓め得ん 明哲の在る所は何處ぞや
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 人その價を知ず人のすめる地に獲べからず
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 淵は言ふ我の内に在ずと 海は言ふ我と偕ならずと
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 精金も之に換るに足ず銀も秤りてその價となすを得ず
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 オフルの金にてもその價を量るべからず 貴き青玉も碧玉もまた然り
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 黄金も玻璃もこれに並ぶ能はず 精金の器皿も之に換るに足ず
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 珊瑚も水晶も論にたらず 智慧を得るは眞珠を得るに勝る
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 エテオビアより出る黄玉もこれに並ぶあたはず 純金をもてするともその價を量るべからず
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 然ば智慧は何處より來るや 明哲の在る所は何處ぞや
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 是は一切の生物の目に隱れ 天空の鳥にも見えず
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 滅亡も死も言ふ我等はその風聲を耳に聞し而已
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 神その道を曉り給ふ 彼その所を知りたまふ
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 そは彼は地の極までも觀そなはし天が下を看きはめたまへばなり
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 風にその重量を與へ 水を度りてその量を定めたまひし時
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 雨のために法を立て 雷霆の光のために途を設けたまひし時
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 智慧を見て之を顯はし之を立て試みたまへり
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 また人に言たまはく視よ主を畏るるは是智慧なり 惡を離るるは明哲なり
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
