< ヨブ 記 22 >
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 人 神を益する事をえんや 智人も唯みづから益する而已なるぞかし
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 なんぢ義かるとも全能者に何の歡喜かあらん なんぢ行爲を全たふするとも彼に何の利益かあらん
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 彼汝の畏懼の故によりて汝を責め汝を鞫きたまはんや
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 なんぢの惡大なるにあらずや 汝の罪はきはまり無し
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 即ち汝は故なくその兄弟の物を抑へて質となし 裸なる者の衣服を剥て取り
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 渇く者に水を與へて飮しめず 饑る者に食物を施こさず
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 なんぢは寡婦に手を空しうして去しむ 孤子の腕は折る
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 是をもて網羅なんぢを環り 畏懼にはかに汝を擾す
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 なんぢ黒暗を見ずや 洪水のなんぢを覆ふを見ずや
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 神は天の高に在すならずや 星辰の巓ああ如何に高きぞや
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 是によりて汝は言ふ 神なにをか知しめさん 豈よく黒雲の中より審判するを得たまはんや
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 濃雲かれを蔽へば彼は見たまふ所なし 唯天の蒼穹を歩みたまふ
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 なんぢ古昔の世の道を行なはんとするや 是あしき人の踐たりし者ならずや
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 彼等は時いまだ至らざるに打絶れ その根基は大水に押流されたり
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 彼ら神に言けらく我儕を離れたまへ 全能者われらのために何を爲ことを得んと
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 しかるに彼は却つて佳物を彼らの家に盈したまへり 但し惡人の計畫は我に與する所にあらず
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 曰く我らの仇は誠に滅ぼされ 其盈餘れる物は火にて焚つくさる
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 請ふ汝神と和らぎて平安を得よ 然らば福祿なんぢに來らん
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 請ふかれの口より教晦を受け その言語をなんぢの心に藏めよ
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 なんぢもし全能者に歸向り且なんぢの家より惡を除き去ば汝の身再び興されん
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 なんぢの寳を土の上に置き オフルの黄金を谿河の石の中に置け
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 然れば全能者なんぢの寳となり汝のために白銀となりたまふべし
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 而してなんぢは又全能者を喜び且神にむかひて面をあげん
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 なんぢ彼に祈らば彼なんぢに聽きたまはん 而して汝その誓願をつくのひ果さん
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 なんぢ事を爲んと定めなばその事なんぢに成ん 汝の道には光照ん
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 其卑く降る時は汝いふ昇る哉と 彼は謙遜者を拯ひたまふべし
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 かれは罪なきに非ざる者をも拯ひたまはん 汝の手の潔淨によりて斯る者も拯はるべし
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!