ヨブ 記 21
1 ヨブこたへて曰く
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 請ふ汝等わが言を謹んで聽き 之をもて汝らの慰藉に代よ
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 先われに容して言しめよ 我が言る後なんぢ嘲るも可し
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 わが怨言は世の人の上につきて起れる者ならんや 我なんぞ氣をいらだつ可らざらんや
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 なんぢら我を視て驚き 手を口にあてよ
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 われ思ひまはせば畏しくなりて身體しきりに戰慄く
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 惡き人何とて生ながらへ 老かつ勢力強くなるや
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 その子等はその周圍にありてその前に堅く立ち その子孫もその目の前に堅く立べし
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 またその家は平安にして畏懼なく 神の杖その上に臨まじ
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 その牡牛は種を與へて過らず その牝牛は子を産てそこなふ事なし
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 彼等はその少き者等を外に出すこと群のごとし その子等は舞をどる
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 彼等は鼓と琴とをもて歌ひ 笛の音に由て樂み
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 然はあれども彼等は神に言らく我らを離れ賜へ 我らは汝の道をしることを好まず
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 全能者は何者なれば我らこれに事ふべき 我儕これに祈るとも何の益を得んやと
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 視よ彼らの福祿は彼らの力に由にあらざるなり 惡人の希圖は我に與する所にあらず
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 惡人のその燈火を滅るる事幾度ありしか その滅亡のこれに臨む事 神の怒りて之に艱苦を蒙らせたまふ事幾度有しか
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 かれら風の前に藁の如く 暴風に吹さらるる籾殼の如くなること幾度有しか
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 神かれの愆を積たくはへてその子孫に報いたまふか 之を彼自己の身に報い知しむるに如ず
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 かれをして自らその滅亡を目に視させ かつ全能者の震怒を飮しめよ
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 その月の數すでに盡るに於ては何ぞその後の家に關はる所あらん
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 神は天にある者等をさへ審判きたまふなれば誰か能これに知識を教へんや
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 或人は繁榮を極め全く平穩にかつ安康にして死に
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 その器に乳充ち その骨の髓は潤ほへり
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 また或人は心を苦しめて死し 終に福祉をあぢはふる事なし
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 是等は倶に齊しく塵に臥して蛆におほはる
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 我まことに汝らの思念を知り 汝らが我を攻撃んとするの計略を知る
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 なんぢらは言ふ王侯の家は何に在る 惡人の住所は何にあると
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 汝らは路往く人々に詢ざりしや 彼等の證據を曉らざるや
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 すなはち滅亡の日に惡人遺され 烈しき怒の日に惡人たづさへ出さる
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 誰か能かれに打向ひて彼の行爲を指示さんや 誰か能彼の爲たる所を彼に報ゆることを爲ん
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 彼は舁れて墓に到り 塚の上にて守護ることを爲す
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 谷の土塊も彼には快し 一切の人その後に從ふ 其前に行る者も數へがたし
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 既に是の如くなるに汝等なんぞ徒に我を慰さめんとするや 汝らの答ふる所はただ虚僞のみ
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
