ヨブ 記 16
1 ヨブ答へて曰く
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 斯る事は我おほく聞り 汝らはみな人を慰めんとして却つて人を煩はす者なり
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 虚しき言語あに終極あらんや 汝なにに勵まされて應答をなすや
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 我もまた汝らの如くに言ことを得 もし汝らの身わが身と處を換なば我は言語を練て汝らを攻め 汝らにむかひて首を搖ことを得
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 また口をもて汝らを強くし 唇の慰藉をもて汝らの憂愁を解ことを得るなり
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 たとひ我言を出すとも我憂愁は解ず 默するとても何ぞ我身の安くなること有んや
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 彼いま已に我を疲らしむ 汝わが宗族をことごとく荒せり
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 なんぢ我をして皺らしめたり 是われに向ひて見證をなすなり 又わが痩おとろへたる状貌わが面の前に現はれ立て我を攻む
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 かれ怒りてわれを撕裂きかつ窘しめ 我にむかひて齒を噛鳴し我敵となり目を鋭して我を看る
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 彼ら我にむかひて口を張り 我を賤しめてわが頬を打ち 相集まりて我を攻む
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 神われを邪曲なる者に交し 惡き者の手に擲ちたまへり
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 我は安穩なる身なりしに彼いたく我を打惱まし 頸を執へて我をうちくだき遂に我を立て鵠となしたまひ
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 その射手われを遶り圍めり やがて情もなく我腰を射透し わが膽を地に流れ出しめたまふ
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 彼はわれを打敗りて破壞に破壞を加へ 勇士のごとく我に奔かかりたまふ
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 われ麻布をわが肌に縫つけ 我角を塵にて汚せり
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 我面は泣て頳くなり 我目縁には死の蔭あり
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 然れども我手には不義あること無く わが祈祷は清し
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 地よ我血を掩ふなかれ 我號呼は休む處を得ざれ
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 視よ今にても我證となる者天にあり わが眞實を表明す者高き處にあり
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 わが朋友は我を嘲けれども我目は神にむかひて涙を注ぐ
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 願くは彼 人のために神と論辨し 人の子のためにこれが朋友と論辨せんことを
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 數年すぎさらば我は還らぬ旅路に往べし
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
