伝道者の書 7
1 名は美膏に愈り 死る日は生るる日に愈る
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 哀傷の家に入は宴樂の家に入に愈る 其は一切の人の終かくのごとくなればなり 生る者またこれをその心にとむるあらん
bedre at gaa til et Sørgehus end at gaa til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte.
3 悲哀は嬉笑に愈る 其は面に憂色を帯るなれば心も善にむかへばなり
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 賢き者の心は哀傷の家にあり 愚なる者の心は喜樂の家にあり
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Taabernes Hjerte i Glædeshuset.
5 賢き者の勤責を聴は愚なる者の歌詠を聴に愈るなり
Bedre at høre paa Vismands Skænd end at høre paa Taabers Sang.
6 愚なる者の笑は釜の下に焚る荊剌の聲のごとし是また空なり
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Taabers Latter; ogsaa det er Tomhed.
7 賢き人も虐待る事によりて狂するに至るあり賄賂は人の心を壊なふ
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Daare, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 事の終はその始よりも善し 容忍心ある者は傲慢心ある者に勝る
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Taalmod er bedre end Hovmod.
9 汝氣を急くして怒るなかれ 怒は愚なる者の胸にやどるなり
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Taabers Bryst.
10 昔の今にまさるは伺故ぞやと汝言なかれ 汝の斯る問をなすは是智慧よりいづる者にあらざるなり
Spørg ikke: »Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?« Thi saaledes spørger du ikke med Visdom.
11 智慧の上に財産をかぬれば善し 然れば日を見る者等に利益おほかるべし
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 智慧も身の護庇となり銀子も身の護庇となる 然ど智恵はまたこれを有る者に生命を保しむ 是知識の殊勝たるところなり
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 汝神の作爲を考ふべし 神の曲たまひし者は誰かこれを直くすることを得ん
Se paa Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 幸福ある日には樂め 禍患ある日には考へよ 神はこの二者をあひ交錯て降したまふ 是は人をしてその後の事を知ることなからしめんためなり
Vær ved godt Mod paa den gode Dag og indse paa den onde Dag, at Gud skabte denne saavel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 我この空の世にありて各様の事を見たり 義人の義をおこなひて亡ぶるあり 惡人の惡をおこなひて長壽あり
Begge Dele saa jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 汝義に過るなかれまた賢に過るなかれ 汝なんぞ身を減ずべけんや
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 汝惡に過るなかれまた愚なる勿れ 汝なんぞ時いたらざるに死べけんや
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Daare; hvorfor vil du dø i Utide?
18 汝此を執は善しまた彼にも手を放すなかれ 神を畏む者はこの一切の者の中より逃れ出るなり
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgaa begge Farer.
19 智恵の智者を幇くることは邑の豪雄者十人にまさるなり
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 正義して善をおこなひ罪を犯すことなき人は世にあることなし
Thi intet Menneske er saa retfærdigt paa Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 人の言出ず言詞には凡て心をとむる勿れ 恐くは汝の僕の汝を詛ふを聞こともあらん
Giv ikke Agt paa alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 汝も屡人を詛ふことあるは汝の心に知ところなり
thi du ved med dig selv, at ogsaa du mange Gange har forbandet andre.
23 我智慧をもてこの一切の事を試み役は智者とならんと謂たりしが遠くおよばざるなり
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: »Jeg vil vorde viis.« Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 事物の理は遠くして甚だ深し 誰かこれを究むることを得ん
Tingenes Grund er langt borte, saa dyb, saa dyb; hvem kan finde den?
25 我は身をめぐらし心をもちひて物を知り事を探り 智慧と道理を崇めんとし 又惡の愚たると愚癡の狂妄たるを知んとせり
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Taabelighed, Daarskab Vanvid.
26 我了れり 婦人のその心羅と網のごとくその手縲絏のごとくなる者は是死よりも苦き者なり 神の悦びたまふ者は之を避ることを得ん罪人は之に執らるべし
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerte er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 傅道者言ふ 視よ我その數を知んとして一々に算へてつびに此事を了る
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 我なほ尋ねて得ざる者は是なり 我千人の中には一箇の男子を得たれども その數の中には一箇の女子をも得ざるなり
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 我了れるところは唯是のみ 即ち神は人を正直者に造りたまひしに人衆多の計略を案出せしなり
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har saa mange sære Ting for.
