< 詩篇 49 >

1 聖歌隊の指揮者によってうたわせたコラの子の歌 もろもろの民よ、これを聞け、すべて世に住む者よ、耳を傾けよ。
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 低きも高きも、富めるも貧しきも、共に耳を傾けよ。
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 わが口は知恵を語り、わが心は知識を思う。
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 わたしは耳をたとえに傾け、琴を鳴らして、わたしのなぞを解き明かそう。
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 わたしをしえたげる者の不義がわたしを取り囲む悩みの日に、どうして恐れなければならないのか。
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 彼らはおのが富をたのみ、そのたからの多いのを誇る人々である。
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 まことに人はだれも自分をあがなうことはできない。そのいのちの価を神に払うことはできない。
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 とこしえに生きながらえて、墓を見ないためにそのいのちをあがなうには、あまりに価高くて、それを満足に払うことができないからである。
og aldrig faa Graven at se;
10 まことに賢い人も死に、愚かな者も、獣のような者も、ひとしく滅んで、その富を他人に残すことは人の見るところである。
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 たとい彼らはその地を自分の名をもって呼んでも、墓こそ彼らのとこしえのすまい、世々彼らのすみかである。
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 人は栄華のうちに長くとどまることはできない、滅びうせる獣にひとしい。
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 これぞ自分をたのむ愚かな者どもの成りゆき、自分の分け前を喜ぶ者どもの果である。 (セラ)
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 彼らは陰府に定められた羊のように死が彼らを牧するであろう。彼らはまっすぐに墓に下り、そのかたちは消えうせ、陰府が彼らのすまいとなるであろう。 (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 しかし神はわたしを受けられるゆえ、わたしの魂を陰府の力からあがなわれる。 (セラ) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 人が富を得るときも、その家の栄えが増し加わるときも、恐れてはならない。
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 彼が死ぬときは何ひとつ携え行くことができず、その栄えも彼に従って下って行くことはないからである。
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 たとい彼が生きながらえる間、自分を幸福と思っても、またみずから幸な時に、人々から称賛されても、
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 彼はついにおのれの先祖の仲間に連なる。彼らは絶えて光を見ることがない。
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 人は栄華のうちに長くとどまることはできない。滅びうせる獣にひとしい。
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.

< 詩篇 49 >