< 詩篇 49 >

1 聖歌隊の指揮者によってうたわせたコラの子の歌 もろもろの民よ、これを聞け、すべて世に住む者よ、耳を傾けよ。
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 低きも高きも、富めるも貧しきも、共に耳を傾けよ。
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 わが口は知恵を語り、わが心は知識を思う。
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 わたしは耳をたとえに傾け、琴を鳴らして、わたしのなぞを解き明かそう。
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 わたしをしえたげる者の不義がわたしを取り囲む悩みの日に、どうして恐れなければならないのか。
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 彼らはおのが富をたのみ、そのたからの多いのを誇る人々である。
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 まことに人はだれも自分をあがなうことはできない。そのいのちの価を神に払うことはできない。
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 とこしえに生きながらえて、墓を見ないためにそのいのちをあがなうには、あまりに価高くて、それを満足に払うことができないからである。
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 まことに賢い人も死に、愚かな者も、獣のような者も、ひとしく滅んで、その富を他人に残すことは人の見るところである。
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 たとい彼らはその地を自分の名をもって呼んでも、墓こそ彼らのとこしえのすまい、世々彼らのすみかである。
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 人は栄華のうちに長くとどまることはできない、滅びうせる獣にひとしい。
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 これぞ自分をたのむ愚かな者どもの成りゆき、自分の分け前を喜ぶ者どもの果である。 (セラ)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 彼らは陰府に定められた羊のように死が彼らを牧するであろう。彼らはまっすぐに墓に下り、そのかたちは消えうせ、陰府が彼らのすまいとなるであろう。 (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 しかし神はわたしを受けられるゆえ、わたしの魂を陰府の力からあがなわれる。 (セラ) (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 人が富を得るときも、その家の栄えが増し加わるときも、恐れてはならない。
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 彼が死ぬときは何ひとつ携え行くことができず、その栄えも彼に従って下って行くことはないからである。
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 たとい彼が生きながらえる間、自分を幸福と思っても、またみずから幸な時に、人々から称賛されても、
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 彼はついにおのれの先祖の仲間に連なる。彼らは絶えて光を見ることがない。
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 人は栄華のうちに長くとどまることはできない。滅びうせる獣にひとしい。
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.

< 詩篇 49 >