< 箴言 知恵の泉 8 >

1 知恵は呼ばわらないのか、悟りは声をあげないのか。
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 これは道のほとりの高い所の頂、また、ちまたの中に立ち、
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 町の入口にあるもろもろの門のかたわら、正門の入口で呼ばわって言う、
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 「人々よ、わたしはあなたがたに呼ばわり、声をあげて人の子らを呼ぶ。
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 思慮のない者よ、悟りを得よ、愚かな者よ、知恵を得よ。
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 聞け、わたしは高貴な事を語り、わがくちびるは正しい事を語り出す。
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 わが口は真実を述べ、わがくちびるは悪しき事を憎む。
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 わが口の言葉はみな正しい、そのうちに偽りと、よこしまはない。
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 これはみな、さとき者の明らかにするところ、知識を得る者の正しとするところである。
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 あなたがたは銀を受けるよりも、わたしの教を受けよ、精金よりも、むしろ知識を得よ。
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 知恵は宝石にまさり、あなたがたの望むすべての物は、これと比べるにたりない。
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 知恵であるわたしは悟りをすみかとし、知識と慎みとをもつ。
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 主を恐れるとは悪を憎むことである。わたしは高ぶりと、おごりと、悪しき道と、偽りの言葉とを憎む。
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 計りごとと、確かな知恵とは、わたしにある、わたしには悟りがあり、わたしには力がある。
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 わたしによって、王たる者は世を治め、君たる者は正しい定めを立てる。
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 わたしによって、主たる者は支配し、つかさたる者は地を治める。
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 わたしは、わたしを愛する者を愛する、わたしをせつに求める者は、わたしに出会う。
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 富と誉とはわたしにあり、すぐれた宝と繁栄もまたそうである。
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 わたしの実は金よりも精金よりも良く、わたしの産物は精銀にまさる。
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 わたしは正義の道、公正な道筋の中を歩み、
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 わたしを愛する者に宝を得させ、またその倉を満ちさせる。
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 主が昔そのわざをなし始められるとき、そのわざの初めとして、わたしを造られた。
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 いにしえ、地のなかった時、初めに、わたしは立てられた。
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 まだ海もなく、また大いなる水の泉もなかった時、わたしはすでに生れ、
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 山もまだ定められず、丘もまだなかった時、わたしはすでに生れた。
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 すなわち神がまだ地をも野をも、地のちりのもとをも造られなかった時である。
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 彼が天を造り、海のおもてに、大空を張られたとき、わたしはそこにあった。
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 彼が上に空を堅く立たせ、淵の泉をつよく定め、
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 海にその限界をたて、水にその岸を越えないようにし、また地の基を定められたとき、
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 わたしは、そのかたわらにあって、名匠となり、日々に喜び、常にその前に楽しみ、
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 その地で楽しみ、また世の人を喜んだ。
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 それゆえ、子供らよ、今わたしの言うことを聞け、わたしの道を守る者はさいわいである。
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 教訓を聞いて、知恵を得よ、これを捨ててはならない。
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 わたしの言うことを聞き、日々わたしの門のかたわらでうかがい、わたしの戸口の柱のわきで待つ人はさいわいである。
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 それは、わたしを得る者は命を得、主から恵みを得るからである。
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 わたしを失う者は自分の命をそこなう、すべてわたしを憎む者は死を愛する者である」。
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

< 箴言 知恵の泉 8 >