箴言 知恵の泉 31
1 レムエル王のことば即ちその母の彼に教へし箴言なり
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 わが子よ何を言んか わが胎の子よ何をいはんか 我が願ひて得たる子よ何をいはんか
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 なんぢの力を女につひやすなかれ 王を滅すものに汝の途をまかする勿れ
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 レムエルよ酒を飮は王の爲べき事に非ず 王の爲べき事にあらず 醇醪を求むるは牧伯の爲すべき事にあらず
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 恐くは洒を飮て律法をわすれ 且すべて惱まさるる者の審判を枉げん
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 醇醪を亡びんとする者にあたへ 酒を心の傷める者にあたへよ
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 かれ飮てその貧窮をわすれ復その苦楚を憶はざるべし
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 なんぢ瘖者のため又すべての孤者の訟のために口をひらけ
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 なんぢ口をひらきて義しき審判をなし貧者と窮乏者の訟を糺せ
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 誰か賢き女を見出すことを得ん その價は眞珠よりも貴とし
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 その夫の心は彼を恃み その産業は乏しくならじ
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 彼が存命ふる間はその夫に善事をなして惡き事をなさず
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 彼は羊の毛と麻とを求め喜びて手から操き
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 商賈の舟のごとく遠き國よりその糧を運び
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 夜のあけぬ先に起てその家人に糧をあたへ その婢女に日用の分をあたふ
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 田畝をはかりて之を買ひ その手の操作をもて葡萄園を植ゑ
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 力をもて腰に帯し その手を強くす
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 彼はその利潤の益あるを知る その燈火は終夜きえず
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 かれ手を紡線車にのべ その指に紡錘をとり
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 手を貧者にのべ 手を困苦者に舒ぶ
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 彼は家人の爲に雪をおそれず 蓋その家人みな蕃紅の衣をきればなり
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 彼はおのれの爲に美しき褥子をつくり 細布と紫とをもてその衣とせり
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 その夫はその地の長老とともに邑の門に坐するによりて人に知らるるなり
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 彼は細布の衣を製りてこれをうり 帯をつくりて商賈にあたふ
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 彼は筋力と尊貴とを衣とし且のちの日を笑ふ
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 彼は口を啓きて智慧をのぶ 仁愛の教誨その舌にあり
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 かれはその家の事を鑒み 怠惰の糧を食はず
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 その衆子は起て彼を祝す その夫も彼を讃ていふ
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 賢く事をなす女子は多けれども 汝はすべての女子に愈れり
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 艶麗はいつはりなり 美色は呼吸のごとし 惟ヱホバを畏るる女は誉られん
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 その手の操作の果をこれにあたへ その行爲によりてこれを邑の門にほめよ
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
