箴言 知恵の泉 30
1 ヤケの子アグルの語なる箴言 かれイテエルにむかひて之をいへり 即ちイテエルとクカルとにいへる所のものなり
Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 我は人よりも愚なり 我には人の聡明あらず
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 我いまた智慧をならひ得ず またいまだ至聖きものを暁ることをえず
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 天に昇りまた降りし者は誰か 風をその掌中に聚めし者は誰か 水を衣につつみし者は誰か 他のすべての限界を定めし者は誰か その名は何ぞ その子の名は何ぞ 汝これを知るや
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 神の言はみな潔よし 神は彼を頼むものの盾なり
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
6 汝その言に加ふること勿れ 恐くは彼なんぢをせめ 又なんぢを謊る者となしたまはん
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 われ二の事をなんぢに求めたり 我が死ざる先にこれをたまへ
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 即ち虚假と謊言とを我より離れしめ 我をして貧からしめずまた富しめず 惟なくてならぬ糧をあたへ給へ
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
9 そは我あきて神を知ずといひヱホバは誰なりやといはんことを恐れ また貧くして窃盗をなし我が紳の名を汚さんことを恐るればなり
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 なんぢ僕をその主に讒ることなかれ 恐くは彼なんぢを詛ひてなんぢ罪せられん
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
11 その父を詛ひその母を祝せざる世類あり
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 おのれの目に自らを潔者となして尚その汚穢を滌はれざる世類あり
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 また一の世類あり 嗚呼その眼はいかに高きぞや その瞼は昂れり
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 その歯は劍のごとく その牙は刃のごとき世類あり 彼等は貧き者を地より呑み 窮乏者を人の中より食ふ
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 蛭に二人の女あり 與ヘよ與へよと呼はる 飽ことを知ざるもの三あり 否な四あり皆たれりといはず
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
17 おのれの父を嘲り母に從ふことをいやしとする眼は 谷の鴉これを抜いだし鷲の雛これを食はん
Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
18 わが奇とするもの三あり否な四あり共にわが識ざる者なり
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 即ち空にとぷ鷲の路 磐の上にはふ蛇の路 淘にはしる舟の路 男の女にあふの路これなり
Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 淫婦の途も亦しかり 彼は食ひてその口を拭ひ われ惡きことを爲ざりきといふ
Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
21 地は三の者によりて震ふ否な四の者によりて耐ることあたはざるなり
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 即ち僕たるもの王となるに因り愚なるもの糧に飽るにより
En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
23 厭忌はれたる婦の嫁ぐにより婢女その生母に績に囚りてなり
en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
24 地に四の物あり微小といへども最智し
Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
25 蟻は力なき者なれどもその糧を夏のうちに備ふ
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 山鼠ば強からざれどもその室を磐につくる
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 蝗は王なけれどもみな隊を立ていづ
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 守宮は手をもてつかまり王の宮にをる
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 善あゆむもの三あり否な四あり皆よく歩く
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 獣の中にて最も強くもろもろのものの前より退かざる獅子
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 肚帯せし戦馬 牡野羊 および當ること能はざる王これなり
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 汝もし愚にして自から高ぶり或は惡きことを計らば汝の手を口に當つべし
Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
33 それ乳を搾れば乾酪いで鼻を搾れば血いで 怒を激れば争端おこる
Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
