ゼカリヤ書 2

1 茲に我目を擧て觀しに一箇の人量繩を手に執居ければ

Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.

2 汝は何處へ往くやと問しにヱルサレムを量りてその廣と長の幾何なるを觀んとすと我に答ふ

Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«

3 時に我に語ふ天の使出行たりしが又一箇の天の使出きたりて之に會ひ

Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,

4 之に言けるは走ゆきてこの少き人に告て言へヱルサレムはその中に人と畜と饒なるによりて野原のごとくに廣く亘るべし

og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.

5 ヱホバ言たまふ我その四周にて火の垣となりその中にて榮光とならん

Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.

6 ヱホバいひたまふ來れ來れ北の地より逃きたれ我なんぢらを四方の天風のごとくに行わたらしむればなりヱホバこれを言ふ

Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.

7 來れバビロンの女子とともに居るシオンよ遁れ來れ

Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!

8 萬軍のヱホバかく言たまふヱホバ汝等を擄へゆきし國々へ榮光のために我儕を遣したまふ汝らを打つ者は彼の目の珠を打なればなり

Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.

9 即ち我手をかれらの上に搖ん彼らは己に事へし者の俘虜となるべし汝らは萬軍のヱホバの我を遣したまへるなるを知ん

Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.

10 ヱホバ言たまふシオンの女子よ喜び樂め我きたりて汝の中に住ばなり

Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«

11 その日には許多の民ヱホバに附て我民とならん我なんぢの中に住べし汝は萬軍のヱホバの我を遣したまへるなるを知ん

Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.

12 ヱホバ聖地の中にてユダを取て己の分となし再びヱルサレムを簡びたまふべし

Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.

13 ヱホバ起てその聖住所よりいでたまへば凡そ血肉ある者ヱホバの前に粛然たれ

Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.