< ローマ人への手紙 3 >
1 さらばユダヤ人に何の優るる所ありや、また割禮に何の益ありや。
Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?
2 凡ての事に益おほし、先づ第一に彼らは神の言を委ねられたり。
Meget alle Måder; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.
3 されど如何ん、ここに信ぜざる者ありとも、その不 信は神の眞實を廢つべきか。
Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?
4 決して然らず、人をみな虚僞 者とすとも神を誠實とすべし。録して『なんぢは其の言にて義とせられ、審かるるとき勝を得給はん爲なり』とあるが如し。
Det være langt fra! Gud må være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: "For at du må kendes retfærdig i dine Ord og vinde, når du går i Rette."
5 然れど若し我らの不義は神の義を顯すとせば何と言はんか、怒を加へたまふ神は不義なるか(こは人の言ふごとく言ふなり)
Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
6 決して然らず、若し然あらば神は如何にして世を審き給ふべき。
Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?
7 わが虚僞によりて神の誠實いよいよ顯れ、その榮光とならんには、いかで我なほ罪人として審かるる事あらん。
Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
8 また『善を來らせん爲に惡をなすは可からずや』(或 者われらを譏りて之を我らの言なりといふ)かかる人の罪に定めらるるは正し。
Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Sådannes Dom er velforskyldt.
9 さらば如何ん、我らの勝る所ありや、有ることなし。我ら既にユダヤ人もギリシヤ人もみな罪の下に在りと告げたり。
Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd,
som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een;
der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;
12 みな迷ひて相 共に空しくなれり、善をなす者なし、一人だになし。
alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een."
13 彼らの咽は開きたる墓なり、舌には詭計あり、口唇のうちには蝮の毒あり、
"En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;"
"deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"
"rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;
der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje,
og Freds Vej have de ikke kendt."
18 その眼前に神をおそるる畏なし』とあるが如し。
"Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."
19 それ律法の言ふところは律法の下にある者に語ると我らは知る、これは凡ての口ふさがり、神の審判に全世界の服せん爲なり。
Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
20 律法の行爲によりては、一人だに神のまへに義とせられず、律法によりて罪は知らるるなり。
efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
21 然るに今や律法の外に神の義は顯れたり、これ律法と預言者とに由りて證せられ、
Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne.
22 イエス・キリストを信ずるに由りて凡て信ずる者に與へたまふ神の義なり。之には何 等の差別あるなし。
nemlig Guds Retfærdighed ved Tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
23 凡ての人、罪を犯したれば神の榮光を受くるに足らず、
Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,
24 功なくして神の恩惠により、キリスト・イエスにある贖罪によりて義とせらるるなり。
og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,
25 即ち神は忍耐をもて過來しかたの罪を見遁し給ひしが、己の義を顯さんとて、キリストを立て、その血によりて信仰によれる宥の供物となし給へり。
hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde båret over med de forhen begåede Synder,
26 これ今おのれの義を顯して、自ら義たらん爲、またイエスを信ずる者を義とし給はん爲なり。
for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro på Jesus.
27 さらば誇るところ何處にあるか。既に除かれたり、何の律法に由りてか、行爲の律法か、然らず、信仰の律法に由りてなり。
Hvor er så vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
28 我らは思ふ、人の義とせらるるは、律法の行爲によらず、信仰に由るなり。
Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.
29 神はただユダヤ人のみの神なるか、また異邦人の神ならずや、然り、また異邦人の神なり。
Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers;
30 神は唯一にして、割禮ある者を信仰によりて義とし、割禮なき者をも信仰によりて義とし給へばなり。
så sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskårne af Tro og uomskårne ved Troen.
31 然らば我ら信仰をもて律法を空しくするか、決して然らず、反つて律法を堅うするなり。
Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.