ローマ人への手紙 12
1 されば兄弟よ、われ神のもろもろの慈悲によりて汝らに勸む、己が身を神の悦びたまふ潔き活ける供物として献げよ、これ靈の祭なり。
Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
3 われ與へられし恩惠によりて汝 等おのおのに告ぐ、思ふべき所を超えて自己を高しとすな。神のおのおのに分ち給ひし信仰の量にしたがひ愼みて思ふべし。
Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Mål.
4 人は一つ體におほくの肢あれども、凡ての肢その運用を同じうせぬ如く、
Thi ligesom vi have mange Lemmer på eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
5 我らも多くあれど、キリストに在りて一つ體にして、各人たがひに肢たるなり。
således ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
6 われらが有てる賜物はおのおの與へられし恩惠によりて異なる故に、或は預言あらば信仰の量にしたがひて預言をなし、
Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
7 或は務あらば務をなし、或は教をなす者は教をなし、
eller en Tjeneste, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller om nogen lærer, på Lærergerningen;
8 或は勸をなす者は勸をなし、施す者はをしみなく施し、治むる者は心を盡して治め、憐憫をなす者は喜びて憐憫をなすべし。
eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
9 愛には虚僞あらざれ、惡はにくみ、善はしたしみ、
Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
10 兄弟の愛をもて互に愛しみ、禮儀をもて相 讓り、
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
11 勤めて怠らず、心を熱くし、主につかへ、
Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Ånden; tjener Herren;
12 望みて喜び、患難にたへ、祈を恆にし、
værer glade i Håbet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
13 聖徒の缺乏を賑し、旅人を懇ろに待せ、
Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind på Gæstfrihed!
14 汝らを責むる者を祝し、これを祝して詛ふな。
Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!
15 喜ぶ者と共によろこび、泣く者と共になけ。
Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
16 相 互に心を同じうし、高ぶりたる思をなさず、反つて卑きに附け。なんぢら己を聰しとすな。
Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
17 惡をもて惡に報いず、凡ての人のまへに善からんことを圖り、
Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn!
18 汝らの爲し得るかぎり力めて凡ての人と相 和げ。
Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fred med alle Mennesker:
19 愛する者よ、自ら復讐すな、ただ神の怒に任せまつれ。録して『主いひ給ふ、復讐するは我にあり、我これに報いん』とあり。
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren."
20 『もし汝の仇 飢ゑなば之に食はせ、渇かば之に飮ませよ、なんぢ斯するは熱き火を彼の頭に積むなり』
Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kul på hans Hoved.
21 惡に勝たるることなく、善をもて惡に勝て。
Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
