詩篇 95

1 率われらヱホバにむかひてうたひ すくひの磐にむかひてよろこばしき聲をあげん

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 われら感謝をもてその前にゆき ヱホバにむかひ歌をもて歓ばしきこゑをあげん

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 そはヱホバは大なる神なり もろもろの神にまされる大なる王なり

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 地のふかき處みなその手にあり 山のいただきもまた神のものなり

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 うみは神のものその造りたまふところ旱ける地もまたその手にて造りたまへり

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 いざわれら拝みひれふし我儕をつくれる主ヱホバのみまへに曲跪くべし

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 彼はわれらの神なり われらはその草苑の民その手のひつじなり 今日なんぢらがその聲をきかんことをのぞむ

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 なんぢらメリバに在りしときのごとく 野なるマサにありし日の如く その心をかたくなにするなかれ

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 その時なんぢらの列祖われをこころみ我をためし 又わがわざをみたり

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 われその代のためにうれへて四十年を歴 われいへり かれらは心あやまれる民わが道を知ざりきと

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 このゆゑに我いきどほりて彼等はわが安息にいるべからずと誓ひたり

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«