< 詩篇 94 >
1 ヱホバよ仇をかへすは汝にあり神よあたを報すはなんぢにあり ねがはくは光をはなちたまへ
HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 世をさばきたまふものよ 願くは起てたかぶる者にそのうくべき報をなしたまへ
staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 ヱホバよ惡きもの幾何のときを經んとするや あしきもの勝誇りていくそのとしを經るや
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 かれらはみだりに言をいだして誇りものいふ すべて不義をおこなふ者はみづから高ぶれり
De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
5 ヱホバよ彼等はなんぢの民をうちくだき なんぢの業をそこなふ
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 かれらは嫠婦と旅人との生命をうしなひ孤子をころす
de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
7 かれらはいふ ヤハは見ずヤコブの神はさとらざるべしと
de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
8 民のなかなる無知よ なんぢらさとれ 愚かなる者よ いづれのときにか智からん
Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
9 みみを植るものきくことをせざらんや 目をつくれるもの見ることをせざらんや
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 もろもろの國ををしふる者ただすことを爲ざらんや 人に知識をあたふる者しることなからんや
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 ヤハよなんぢの懲めたまふ人なんぢの法ををしへらるる人は さいはひなるかな
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 かかる人をわざはひの日よりのがれしめ 惡きもののために坑のほらるるまで これに平安をあたへたまはん
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 そはヱホバその民をすてたまはず その嗣業をはなれたまはざるなり
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 審判はただしきにかへり心のなほき者はみなその後にしたがはん
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 誰かわがために起りたちて惡きものを責んや 誰か我がために立て不義をおこなふ者をせめんや
Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
17 もしヱホバ我をたすけたまはざりせば わが霊魂はとくに幽寂ところに住ひしならん
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 されどわが足すべりぬといひしとき ヱホバよなんぢの憐憫われをささへたまへり
Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
19 わがうちに憂慮のみつる時 なんぢの安慰わがたましひを喜ばせたまふ
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 律法をもて害ふことをはかる惡の位はなんぢに親むことを得んや
Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 彼等はあひかたらひて義人のたましひをせめ罪なき血をつみに定む
Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 然はあれどヱホバはわがたかき櫓 わが神はわが避所の磐なりき
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 神はかれらの邪曲をその身におはしめ かれらをその惡き事のなかに滅したまはん われらの神ヱホバはこれを滅したまはん
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.