詩篇 9
1 われ心をつくしてヱホバに感謝し そのもろもろの奇しき事迹をのべつたへん
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 われ汝によりてたのしみ且よろこばん 至上者よなんぢの名をほめうたはん
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 わが仇しりぞくとき躓きたふれて御前にほろぶ
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
4 なんぢわが義とわが訟とをまもりたまへばなり なんぢはだしき審判をしつつ寳座にすわりたまへり
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
5 またもろもろの國をせめ惡きものをほろぼし 世々かぎりなくかれらが名をけしたまへり
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 仇はたえはてて世々あれすたれたり 汝のくつがへしたまへるもろもろの邑はうせてその跡だにもなし
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 ヱホバはとこしへに聖位にすわりたまふ 審判のためにその寳座をまうけたまひたり
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 ヱホバは公義をもて世をさばき 直をもてもろもろの民に審判をおこなひたまはん
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 ヱホバは虐げらるるものの城また難みのときの城なり
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 聖名をしるものはなんぢに依賴ん そはヱホバよなんぢを尋るものの棄られしこと斷てなければなり
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 シオンに住たまふヱホバに對ひてほめうたへ その事迹をもろもろの民のなかにのべつたへよ
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 血を問糺したまふものは苦しむものを心にとめてその號呼をわすれたまはず
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
13 ヱホバよ我をあはれみたまへ われを死の門よりすくひいだしたまへる者よ ねがはくは仇人のわれを難むるを視たまへ
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 さらば我なんぢのすべての頌美をのぶるを得またシオンのむすめの門にてなんぢの救をよろこばん
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
15 もろもろの國民はおのがつくれる阱におちいり そのかくしまうけたる網におのが足をとらへらる
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 ヱホバは己をしらしめ審判をおこなひたまへり あしき人はおのが手のわざなる羂にかかれり ヒガイオン (セラ)
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 貧者はつねに忘らるるにあらず苦しむものの望はとこしへに滅ぶるにあらず
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
19 ヱホバよ起たまへ ねがはくは勝を人にえしめたまふなかれ御前にてもろもろのくにびとに審判をうけしめたまヘ
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
20 ヱホバよ願くはかれらに懼をおこさしめたまへ もろもろの國民におのれただ人なることを知しめたまヘ (セラ)
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
