詩篇 89
1 われヱホバの憐憫をとこしへにうたはん われ口もてヱホバの眞實をよろづ代につげしらせん
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 われいふ あはれみは永遠にたてらる 汝はその眞實をかたく天にさだめたまはんと
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 われわが撰びたるものと契約をむすびわが僕ダビデにちかひたり
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 われなんぢの裔をとこしへに固うしなんぢの座位をたてて代々におよばしめん (セラ)
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 ヱホバよもろもろの天はなんぢの奇しき事跡をほめん なんぢの眞實もまた潔きものの會にてほめらるべし
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 蒼天にてたれかヱホバに類ふものあらんや 神の子のなかに誰かヱホバのごとき者あらんや
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 神はきよきものの公會のなかにて畏むべきものなり その四周にあるすべての者にまさりて懼るべきものなり
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 萬軍の神ヱホバよヤハよ汝のごとく大能あるものは誰ぞや なんぢの眞實はなんぢをめぐりたり
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 なんぢ海のあるるををさめ その浪のたちあがらんときは之をしづめたまふなり
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 なんぢラハブを殺されしもののごとく撃碎きおのれの仇どもを力ある腕をもて打散したまへり
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 もろもろの天はなんぢのもの地もまた汝のものなり世界とその中にみつるものとはなんぢの基したまへるなり
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 北と南はなんぢ造りたまへり タボル、ヘルモンはなんぢの名によりて歓びよばふ
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 なんぢは大能のみうでをもちたまふ なんぢの手はつよく汝のみぎの手はたかし
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 義と公平はなんぢの寳座のもとゐなり あはれみと眞實とは聖顔のまへにあらはれゆく
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 よろこびの音をしる民はさいはひなり ヱホバよかれらはみかほの光のなかをあゆめり
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 かれらは名によりて終日よろこび 汝の義によりて高くあげられたり
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 かれらの力の榮光はなんぢなり 汝の惠によりてわれらの角はたかくあげられん
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 そはわれらの盾はヱホバに屬われらの王はイスラエルの聖者につけり
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 そのとき異象をもてなんぢの聖徒につげたまはく われ佑助をちからあるものに委ねたり わが民のなかより一人をえらびて高くあげたり
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 われわが僕ダビデをえて之にわが聖膏をそそげり
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 わが手はかれとともに堅くわが臂はかれを強くせん
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 仇かれをしへたぐることなし惡の子かれを苦しむることなからん
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 われかれの前にそのもろもろの敵をたふし彼をにくめるものを撃ん
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 されどわが眞實とわが憐憫とはダビデとともに居り わが名によりてその角はたかくあげられん
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 われ亦かれの手を海のうへにおき そのみぎの手を河のうへにおかん
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 ダビデ我にむかひて汝はわが父わが神わがすくひの岩なりとよばん
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 われまた彼をわが初子となし地の王たちのうち最もたかき者となさん
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 われとこしへに憐憫をかれがためにたもち 之とたてし契約はかはることなかるべし
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 われまたその裔をとこしへに存へ そのくらゐを天の日數のごとくながらへしめん
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 もしその子わが法をはなれ わが審判にしたがひて歩まず
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 わが律法をやぶりわが誡命をまもらずば
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 われ杖をもてかれらの愆をただし鞭をもてその邪曲をただすべし
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 されど彼よりわが憐憫をことごとくはとりさらず わが眞實をおとろへしむることなからん
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 われおのれの契約をやぶらず己のくちびるより出しことをかへじ
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 われ曩にわが聖をさして誓へり われダビデに虚偽をいはじ
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 その裔はとこしへにつづきその座位は日のごとく恒にわが前にあらん
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 また月のごとく永遠にたてられん空にある證人はまことなり (セラ)
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 されどその受膏者をとほざけて棄たまへり なんぢ之をいきどほりたまへり
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 なんぢ己がしもべの契約をいみ 其かんむりをけがして地にまでおとし給へり
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 またその垣をことごとく倒し その保砦をあれすたれしめたまへり
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 その道をすぐるすべての者にかすめられ隣人にののしらる
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 なんぢかれが敵のみぎの手をたかく擧そのもろもろの仇をよろこばしめたまへり
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 なんぢかれの劍の刃をふりかへして戰闘にたつに堪へざらしめたまひき
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 またその光輝をけしその座位を地になげおとし
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 その年若き日をちぢめ恥をそのうへに覆たまへり (セラ)
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 ヱホバよかくて幾何時をへたまふや自己をとこしへに隠したまふや忿怒は火のもゆるごとくなるべきか
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 ねがはくはわが時のいかに短かきかを思ひたまへ 汝いたづらにすべての人の子をつくりたまはんや
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 主よなんぢが眞實をもてダビデに誓ひたまへる昔日のあはれみはいづこにありや
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 主よねがはくはなんぢの僕のうくる謗をみこころにとめたまへ ヱホバよ汝のもろもろの仇はわれをそしりなんぢの受膏者のあしあとをそしれり 我もろもろの民のそしりをわが懐中にいだく
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 主よねがはくはなんぢの僕のうくる謗をみこころにとめたまへ ヱホバよ汝のもろもろの仇はわれをそしりなんぢの受膏者のあしあとをそしれり 我もろもろの民のそしりをわが懐中にいだく
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 ヱホバは永遠にほむべきかな アーメン アーメン
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
