< 詩篇 88 >

1 わがすくひの神ヱホバよわれ晝も夜もなんぢの前にさけべり
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 願くはわが祈をみまへにいたらせ汝のみみをわが號呼のこゑにかたぶけたまへ
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
3 わがたましひは患難にてみち我がいのちは陰府にちかづけり (Sheol h7585)
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 われは穴にいるものとともにかぞへられ依仗なき人のごとくなれり
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 われ墓のうちなる殺されしもののごとく死者のうちにすてらる汝かれらを再びこころに記たまはず かれらは御手より斷滅されしものなり
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 なんぢ我をいとふかき穴 くらき處 ふかき淵におきたまひき
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 なんぢの怒はいたくわれにせまれり なんぢそのもろもろの浪をもて我をくるしめ給へり (セラ)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 わが相識ものを我よりとほざけ我をかれらに憎ませたまへり われは錮閉されていづることあたはず
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 わが眼はなやみの故をもておとろへぬ われ日ごとに汝をよべり ヱホバよなんぢに向ひてわが兩手をのべたり
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 なんぢ死者にくすしき事跡をあらはしたまはんや 亡にしもの立てなんぢを讃たたへんや (セラ)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 汝のいつくしみは墓のうちに汝のまことは滅亡のなかに宣傳へられんや
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 汝のくすしきみわざは幽暗になんぢの義は忘失のくにに知るることあらんや
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 されどヱホバよ我なんぢに向ひてさけべり わがいのりは朝にみまへに達らん
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 ヱホバよなんぢ何なればわが霊魂をすてたまふや何なればわれに面をかくしたまふや
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 われ幼稚よりなやみて死るばかりなり我なんぢの恐嚇にあひてくるしみまどへり
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 汝のはげしき怒わがうへをすぐ汝のおびやかし我をほろぼせり
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 これらの事ひねもす大水のごとく我をめぐり ことごとく來りて我をかこみふさげり
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 なんぢ我をいつくしむ者とわが友とをとほざけ わが相識るものを幽暗にいれたまへり
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

< 詩篇 88 >