< 詩篇 86 >
1 ヱホバよなんぢ耳をかたぶけて我にこたへたまへ 我はくるしみかつ乏しければなり
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 ねがはくはわが霊魂をまもりたまへ われ神をうやまふ者なればなり わが神よなんぢに依賴める汝のしもべを救ひ給へ
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 なんぢの僕のたましひを悦ばせたまへ 主よわが霊魂はなんぢを仰ぎのぞむ
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 主よなんぢは惠ふかくまた赦をこのみたまふ 汝によばふ凡てのものを豊かにあはれみたまふ
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 ヱホバよわがいのりに耳をかたぶけ わが懇求のこゑをききたまへ
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 われわが患難の日になんぢに呼はん なんぢは我にこたへたまふべし
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 主よもろもろの神のなかに汝にひとしきものはなく汝のみわざに侔しきものはなし
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 主よなんぢの造れるもろもろの國はなんぢの前にきたりて伏拝まん かれらは聖名をあがむべし
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 なんぢは大なり奇しき事跡をなしたまふ 唯なんぢのみ神にましませり
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 ヱホバよなんぢの道をわれに敎へたまへ我なんぢの眞理をあゆまん ねがはくは我をして心ひとつに聖名をおそれしめたまへ
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 主わが神よ我心をつくして汝をほめたたへ とこしへに聖名をあがめまつらん
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 そはなんぢの憐憫はわれに大なり わがたましひを陰府のふかき處より助けいだしたまへり (Sheol )
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol )
14 神よたかぶれるものは我にさからひて起りたち暴ぶる人の會はわがたましひをもとめ 斯てなんぢを己がまへに置ざりき
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 されど主よなんぢは憐憫とめぐみとにとみ怒をおそくし愛しみと眞實とにゆたかなる神にましませり
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 我をかへりみ我をあはれみたまへ ねがはくは汝のしもべに能力を與へ汝のはしための子をすくひたまへ
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 我にめぐみの憑據をあらはしたまへ 然ばわれをにくむ者これをみて恥をいだかん そはヱホバよなんぢ我をたすけ我をなぐさめたまへばなり
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!