< 詩篇 85 >
1 ヱホバよなんぢは御國にめぐみをそそぎたまへり なんぢヤコブの俘囚をかへしたまひき
(Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,
2 なんぢおのが民の不義をゆるしそのもろもろの罪をおほひたまひき (セラ)
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)
3 汝すべての怒をすてその烈しきいきどほりを遠けたまへり
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
4 われらのすくひの神よかへりきたり我儕にむかひて忿怒をやめたまへ
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
5 なんぢ永遠にわれらをいかり萬世にみいかりをひきのべたまふや
Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
6 汝によりてなんぢの民の喜悦をえんが爲に我儕を活したまはざるか
Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!
7 ヱホバよなんぢの憐憫をわれらにしめし汝のすくひを我儕にあたへたまへ
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
8 わが神ヱホバのいたりたまふ事をきかん ヱホバはその民その聖徒に平和をかたりたまへばなり さればかれらは愚かなる行爲にふたたび歸るなかれ
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
9 實にそのすくひは神をおそるる者にちかし かくて榮光はわれらの國にとどまらん
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
10 あはれみと眞實とともにあひ義と平和とたがひに接吻せり
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
12 ヱホバ善物をあたへたまへばわれらの國は物產をいださん
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;
13 義はヱホバのまへにゆきヱホバのあゆみたまふ跡をわれに踏しめん
Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.