詩篇 83

1 神よもだしたまふなかれ神よものいはで寂靜たまふなかれ

En Sang. En Salme af Asaf.

2 視よなんぢの仇はかしがきしき聲をあげ汝をにくむものは首をあげたり

Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

3 かれらはたくみなる謀略をもてなんぢの民にむかひ相共にはかりて汝のかくれたる者にむかふ

Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

4 かれらいひたりき 來かれらを斷滅してふたたび國をたつることを得ざらしめイスラエルの名をふたたび人にしられざらしめんと

oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:

5 かれらは心を一つにしてともにはかり互にちかひをなしてなんぢに逆ふ

»Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«

6 こはエドムの幕屋にすめる人イシマエル人モアブ、ハガル人

Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,

7 ゲバル、アンモン、アマレク、ペリシテおよびツロの民などなり

Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

8 アッスリヤも亦かれらにくみせり 斯てロトの子輩のたすけをなせり (セラ)

Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;

9 なんぢ曩にミデアンになしたまへる如くキションの河にてシセラとヤビンとに作たまへるごとく彼等にもなしたまへ

ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)

10 かれらはエンドルにてほろび地のために肥料となれり

Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

11 かれらの貴人をオレブ、ゼエブのごとくそのもろもろの侯をゼバ、ザルムンナのごとくなしたまへ

der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!

12 かれらはいへり われら神の草苑をえてわが有とすべしと

Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

13 わが神よかれらをまきあげらるる塵のごとく風のまへの藁のごとくならしめたまへ

fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«

14 林をやく火のごとく山をもやす熖のごとく

Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.

15 なんぢの暴風をもてかれらを追ひなんぢの旋風をもてかれらを怖れしめたまへ

Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

16 かれらの面に恥をみたしめたまへ ヱホバよ然ばかれらなんぢの名をもとめん

saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

17 かれらをとこしへに恥おそれしめ惶てまどひて亡びうせしめたまへ

fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;

18 然ばかれらはヱホバてふ名をもちたまふ汝のみ全地をしろしめす至上者なることを知るべし

lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!