< 詩篇 82 >

1 かみは神のつどひの中にたちたまふ 神はもろもろの神のなかに審判をなしたまふ
En Salme af Asaf. Gud staar frem i Guders Forsamling, midt iblandt Guder holder han Dom:
2 なんぢらは正からざる審判をなし あしきものの身をかたよりみて幾何時をへんとするや (セラ)
»Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)
3 よわきものと孤兒とのためにさばき苦しむものと乏しきものとのために公平をほどこせ
Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;
4 弱きものと貧しきものとをすくひ彼等をあしきものの手よりたすけいだせ
red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Haand!
5 かれらは知ることなく悟ることなくして暗中をゆきめぐりぬ 地のもろもろの基はうごきたり
Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.
6 我いへらく なんぢらは神なりなんぢらはみな至上者の子なりと
Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;
7 然どなんぢらは人のごとくに死もろもろの侯のなかの一人のごとく仆れん
dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!«
8 神よおきて全地をさばきたまへ 汝もろもろの國を嗣たまふべければなり
Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene faar du til Arv!

< 詩篇 82 >