詩篇 77
1 我わがこゑをあげて神によばはん われ聲を神にあげなばその耳をわれにかたぶけたまはん
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 わがなやみの日にわれ主をたづねまつれり 夜わが手をのべてゆるむることなかりき わがたましひは慰めらるるをいなみたり
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 われ神をおもひいでて打なやむ われ思ひなげきてわが霊魂おとろへぬ (セラ)
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 なんぢはわが眼をささへて閉がしめたまはず 我はものいふこと能はぬほどに惱みたり
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 われむかしの日いにしへの年をおもへり
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 われ夜わが歌をむもひいづ 我わが心にてふかくおもひわが霊魂はねもころに尋ねもとむ
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 主はとこしへに棄たまふや 再びめぐみを垂たまはざるや
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 その憐憫はのこりなく永遠にさり そのちかひは世々ながく廢れたるや
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 神は恩をほどこすことを忘れたまふや 怒をもてそのあはれみを絨たまふや (セラ)
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 斯るときに我いへらく此はただわが弱きがゆゑのみいで至上者のみぎの手のもろもろの年をおもひいでん
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 われヤハの作爲をのべとなへん われ往古よりありし汝がくすしきみわざを思ひいたさん
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 また我なんぢのすべての作爲をおもひいで汝のなしたまへることを深くおもはん
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 神よなんぢの途はいときよし 神のごとく大なる神はたれぞや
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 なんぢは奇きみわざをなしたまへる神なり もろもろの民のあひだにその大能をしめし
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 その臂をもてヤコブ、ヨセフの子輩なんぢの民をあがなひたまへり (セラ)
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 かみよ大水なんぢを見たり おほみづ汝をみてをののき淵もまたふるへり
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 雲はみづをそそぎいだし空はひびきをいだし なんぢの矢ははしりいでたり
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 なんぢの雷鳴のこゑは暴風のうちにありき 電光は世をてらし地はふるひうごけり
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 なんぢの大道は海のなかにあり なんぢの徑はおほみづの中にあり なんぢの蹤跡はたづねがたかりき
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 なんぢその民をモーセとアロンとの手によりて羊の群のごとくみちびきたまへり
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
