< 詩篇 72 >

1 神よねがはくは汝のもろもろの審判を王にあたへ なんぢの義をわうの子にあたへたまへ
Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 かれは義をもてなんぢの民をさばき公平をもて苦しむものを鞫かん
at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
3 義によりて山と岡とは民に平康をあたふべし
Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
4 かれは民のくるしむ者のために審判をなし乏しきものの子輩をすくひ虐ぐるものを壞きたまはん
Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
5 かれらは日と月とのあらんかぎり世々おしなべて汝をおそるべし
De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
6 かれは苅とれる牧にふる雨のごとく地をうるほす白雨のごとくのぞまん
Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
7 かれの世にただしき者はさかえ平和は月のうするまで豊かならん
I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
8 またその政治は海より海にいたり河より地のはてにおよぶべし
Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
9 野にをる者はそのまへに屈み そり仇は塵をなめん
De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
10 タルシシおよび島々の王たちは貢ををさめ シバとセバの王たちは禮物をささげん
Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
11 もろもろの王はそのまへに俯伏し もろもろの國はかれにつかへん
Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
12 かれは乏しき者をその叫ぶときにすくひ 助けなき苦しむ者をたすけ
Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.
13 弱きものと乏しき者とをあはれみ乏しきものの霊魂をすくひ
Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
14 かれらのたましひを暴虐と強暴とよりあがなひたまふ その血はみまへに貴かるべし
Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
15 かれらは存ふべし 人はシバの黄金をささげてかれのために恒にいのり終日かれをいははん
Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
16 國のうち五穀ゆたかにしてその實はレバノンのごとく山のいただきにそよぎ 邑の人々は地の草のごとく榮ゆべし
Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
17 かれの名はつねにたえず かれの名は日の久しきごとくに絶ることなし 人はかれによりて福祉をえん もろもろの國はかれをさいはひなる者ととなへん
Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
18 ただイスラエルの神のみ奇しき事跡をなしたまへり 神ヱホバはほむべきかな
Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
19 その榮光の名はよよにほむべきかな全地はその榮光にて滿べしアーメン アーメン
Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
20 ヱッサイの子ダビデの祈はをはりぬ
Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.

< 詩篇 72 >