詩篇 71
1 ヱホバよ我なんぢに依賴む ねがはくは何の日までも恥うくることなからしめ給へ
HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
2 なんぢの義をもて我をたすけ我をまぬかれしめたまへ なんぢの耳をわれに傾けて我をすくひたまへ
Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
3 ねがはくは汝わがすまひの磐となりたまへ われ恒にそのところに往ことを得ん なんぢ我をすくはんとて勅命をいだしたまへり そは汝はわが磐わが城なり
red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
4 わが神よあしきものの手より不義殘忍なる人のてより 我をまぬかれしめたまへ
Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
5 主ヱホバよなんぢはわが望なり わが幼少よりの恃なり
thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
6 われ胎をはなるるより汝にまもられ母の腹にありしときより汝にめぐまれたり 我つねに汝をほめたたへん
fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
7 我おほくの人にあやしまるるごとき者となれり 然どなんぢはわが堅固なる避所なり
For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
8 なんぢの頌辭となんぢの頌美とは終日わが口にみちん
min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
9 わが年老ぬるとき我をすてたまふなかれ わが力おとろふるとき我をはなれたまなかれ
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
10 わが仇はわがことを論ひ ひわが霊魂をうかがふ者はたがひに議ていふ
thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
11 神かれを離れたり彼をたすくる者なし かれを追てとらへよと
»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
12 神よわれに遠ざかりたまふなかれ わが神よとく來りて我をたすけたまへ
Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
13 わがたましひの敵ははぢ且おとろへ我をそこなはんとするものは謗と辱とにおほはれよ
lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
14 されど我はたえず望をいだきていやますます汝をほめたたへん
Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
15 わが口はひねもす汝の義となんぢの救とをかたらん われその數をしらざればなり
min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
16 われは主ヱホバの大能の事跡をたづさへゆかん われは只なんぢの義のみをかたらん
Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
17 神よなんぢわれを幼少より敎へたまへり われ今にいたるまで汝のくすしき事跡をのべつたへたり
Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
18 神よねがはくはわれ老て頭髮しろくなるとも我がなんぢの力を次代にのべつたへ なんぢの大能を世にうまれいづる凡のものに宣傳ふるまで我をはなれ給ふなかれ
Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
19 神よなんぢの義もまた甚たかし なんぢは大なることをなしたまへり 神よたれか汝にひとしき者あらんや
Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
20 汝われらを多のおもき苦難にあはせたまへり なんぢ再びわれらを活しわれらを地の深所よりあげたまはん
Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
21 ねがはくは我をいよいよ大ならしめ歸りきたりて我をなぐさめ給へ
du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
22 わが神よさらばわれ筝をもて汝をほめ なんぢの眞實をほめたたへん イスラエルの聖者よわれ琴をもてなんぢを讃うたはん
Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
23 われ聖前にうたときわが口唇よろこびなんぢの贖ひたまへるわが霊魂おほいに喜ばん
juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
24 わが舌もまた終日なんぢの義をかたらん われを害はんとするもの愧惶つればなり
ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
