< 詩篇 70 >
1 神よねがはくは我をすくひたまヘ ヱホバよ速きたりて我をたすけたまへ
Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.
2 わが霊魂をたづぬるものの恥あわてんことを わが害はるるをよろこぶものの後にしりぞきて恥をおはんことを
Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!
3 ああ視よや視よやといふもののおのが恥によりて後にしりぞかんことを
Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
4 すべて汝をたづねもとむる者のなんぢによりて樂みよろこばんことを なんぢの救をしたふもののつねに神は大なるかなととなへんことを
lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!«
5 われは苦しみ且ともし神よいそぎて我にきたりたまへ 汝はわが助われを救ふものなり ヱホバよねがはくは猶豫たまふなかれ
Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Gud er stor!« Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!