詩篇 66
1 全地よ神にむかひて歓びよばはれ
Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 その名の榮光をうたへその頌美をさかえしめよ
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 かみに告まつれ 汝のもろもろの功用はおそるべきかな大なる力によりてなんぢの仇はなんぢに畏れしたがひ
sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 全地はなんぢを拝みてうたひ名をほめうたはんと (セラ)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
5 來りて神のみわざをみよ 人の子輩にむかひて作たまふことはおそるべきかな
Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 神はうみをかへて乾ける地となしたまへり ひとびと歩行にて河をわたりき その處にてわれらは神をよろこべり
Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 神はその大能をもてとこしへに統治め その目は諸國をみたまふ そむく者みづからを崇むべからず (セラ)
Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 もろもろの民よ われらの神をほめまつれ神をほめたたふる聲をきこえしめよ
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 神はわれらの霊魂をながらへしめ われらの足のうごかさるることをゆるしたまはず
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 神よなんぢはわれらを試みて白銀をねるごとくにわれらを錬たまひたればなり
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 汝われらを網にひきいれ われらの腰におもき荷をおき
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
12 人々をわれらの首のうへに騎こえしめたまひき われらは火のなか水のなかをすぎゆけり されど汝その中よりわれらをひきいたし豊盛なる處にいたらしめたまへり
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 われ燔祭をもてなんぢの家にゆかん 迫りくるしみたるときにわが口唇のいひいでわが口ののべし誓をなんぢに償はん
Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 われ燔祭をもてなんぢの家にゆかん 迫りくるしみたるときにわが口唇のいひいでわが口ののべし誓をなんぢに償はん
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 われ肥たるものを燔祭とし牡羊を馨香として汝にささげ牡牛と牡山羊とをそなへまつらん (セラ)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 神をおそるる人よ みな來りてきけ われ神のわがたましひのために作たまへることをのべん
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 われわが口をもて神によばはり また舌をもてあがむ
Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 然るにわが心にしれる不義あらば主はわれにききたまふまじ
Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 されどまことに神はききたまへり聖意をわがいのりの聲にとめたまへり
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 神はほむべきかな わが祈をしりぞけず その憐憫をわれよりとりのぞきたまはざりき
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
