詩篇 64

1 神よわがなげくときわが聲をききたまへ わが生命をまもりて仇のおそれより脱かれしめたまへ

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 ねがはくは汝われをかくして惡をなすものの陰かなる謀略よりまぬかれしめ不義をおこなふものの喧嘩よりまぬかれしめ給へ

Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

3 かれらは劍のごとくおのが舌をとぎ その弓をはり矢をつがへるごとく苦言をはなち

skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

4 隠れたるところにて全者を射んとす俄かにこれを射ておそるることなし

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

5 また彼此にあしき企圖をはげまし共にはかりてひそかに羂をまうく 斯ていふ誰かわれらを見んと

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

6 かれらはさまざまの不義をたづねいだして云われらは懇ろにたづね終れりと おのおのの衷のおもひと心とはふかし

Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

7 然はあれど神は矢にてかれらを射たまふべし かれらは俄かに傷をうけん

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

8 斯てかれらの舌は其身にさからふがゆゑに遂にかれらは蹟かん これを見るものみな逃れさるべし

Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

9 もろもろの人はおそれん而して神のみわざをのべつたへ その作たまへることを考ふべし

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

10 義者はヱホバをよろこびて之によりたのまん すべて心のなほきものは皆ほこることを得ん

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!