< 詩篇 63 >
1 ああ神よなんぢはわが神なり われ切になんぢをたづねもとむ 水なき燥きおとろへたる地にあるごとくわが霊魂はかわきて汝をのぞみ わが肉體はなんぢを戀したふ
En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
2 曩にも我かくのごとく大權と榮光とをみんことをねがひ聖所にありて目をなんぢより離れしめざりき
Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
3 なんぢの仁慈はいのちにも勝れるゆゑにわが口唇はなんぢを讃まつらん
(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
4 斯われはわが生るあひだ汝をいはひ名によりてわが手をあげん
thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
5 われ床にありて汝をおもひいで夜の更るままになんぢを深くおもはん時 わがたましひは髓と脂とにて饗さるるごとく飽ことをえ わが口はよろこびの口唇をもてなんぢを讃たたへん
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
6 われ床にありて汝をおもひいで夜の更るままになんぢを深くおもはん時 わがたましひは髓と脂とにて饗さるるごとく飽ことをえ わが口はよろこびの口唇をもてなんぢを讃たたへん
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
7 そはなんぢわが助となりたまひたれば 我なんぢの翼のかげに入てよろこびたのしまん
naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;
8 わがたましひはなんぢを慕追ふ みぎの手はわれを支ふるなり
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
9 然どわがたましひを滅さんとて尋ねもとむるものは地のふかきところにゆき
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
10 又つるぎの刃にわたされ野犬の獲るところとなるべし
Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,
11 しかれども王は神をよろこばん 神によりて誓をたつるものはみな誇ることをえん 虚偽をいふものの口はふさがるべければなり
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.