詩篇 62

1 わがたましひは默してただ神をまつ わがすくひは神よりいづるなり

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 神こそはわが磐わがすくひなれ またわが高き櫓にしあれば我いたくは動かされじ

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3 なんぢらは何のときまで人におしせまるや なんぢら相共にかたぶける石垣のごとく搖ぎうごける籬のごとくに人をたふさんとするか

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

4 かれらは人をたふとき位よりおとさんとのみ謀り いつはりをよろこびまたその口にてはいはひその心にてはのろふ (セラ)

Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

5 わがたましひよ默してただ神をまて そはわがのぞみは神よりいづ

Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

6 神こそはわが磐わがすくひなれ 又わがたかき櫓にしあれば我はうごかされじ

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

7 わが救とわが榮とは神にあり わがちからの磐わがさけどころは神にあり

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8 民よいかなる時にも神によりたのめ その前になんぢらの心をそそぎいだせ 神はわれらの避所なり (セラ)

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

9 實にひくき人はむなしくたかき人はいつはりなり すべてかれらを權衡におかば上にあがりて虚しきものよりも軽きなり

stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 暴虐をもて恃とするなかれ 掠奪ふをもてほこるなかれ 富のましくははる時はこれに心をかくるなかれ

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

11 ちからは神にあり神ひとたび之をのたまへり われ二次これをきけり

Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

12 ああ主よあはれみも亦なんぢにあり なんぢは人おのおのの作にしたがひて報をなしたまへばなり

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.