詩篇 61

1 ああ神よねがはくはわが哭聲をききたまへ わが祈にみこころをとめたまへ

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 わが心くづほるるとき地のはてより汝をよばん なんぢ我をみちびきてわが及びがたきほどの高き磐にのぼらせたまへ

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 なんぢはわが避所われを仇よりのがれしむる堅固なる櫓なればなり

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 われ永遠になんぢの帷幄にすまはん我なんぢの翼の下にのがれん (セラ)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 神よなんぢはわがもろもろの誓をきき名をおそるるものにたまふ嗣業をわれにあたへたまへり

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 なんぢは王の生命をのばし その年を幾代にもいたらせたまはん

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 王はとこしへに神のみまへにとどまらん ねがはくは仁慈と眞實とをそなへて彼をまもりたまへ

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 さらば我とこしへに名をほめうたひて日ごとにわがもろもろの誓をつくのひ果さん

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.