詩篇 60

1 神よなんぢわれらを棄われらをちらし給へり なんぢは憤ほりたまへり ねがはくは再びわれらを歸したまへ

Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,

2 なんぢ國をふるはせてこれを裂たまへり ねがはくはその多くの隙をおぎなひたまへ そは國ゆりうごくなり

dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.

3 なんぢはその民にたへがたきことをしめし 人をよろめかする酒をわれらに飮しめ給へり

Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;

4 なんぢ眞理のために擧しめんとて汝をおそるるものに一つの旗をあたへたまへり (セラ)

du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

5 ねがはくは右の手をもて救をほどこし われらに答をなして愛しみたまふものに助をえしめたまへ

Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

6 神はその聖をもていひたまへり われ甚くよろこばん われシケムをわかちスコテの谷をはからん

Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

7 ギレアデはわがもの マナセはわが有なり エフライムも亦わが首のまもりなり ユダはわが杖

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

8 モアブはわが足盥なり エドムにはわが履をなげん ベリシテよわが故によりて聲をあげよと

Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

9 たれかわれを堅固なる邑にすすましめんや 誰かわれをみちびきてエドムにゆきたるか

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

10 神よなんぢはわれらを棄たまひしにあらずや 神よなんぢはわれらの軍とともにいでゆきたまはず

Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

11 ねがはくは助をわれにあたへて敵にむかはしめたまへ 人のたすけは空しければなり

Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

12 われらは神によりて勇しくはたらかん われらの敵をみたまふものは神なればなり

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!