詩篇 58

1 なんぢら默しゐて義をのべうるか 人の子よなんぢらなほき審判をおこなふや

Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

2 否なんぢらは心のうちに惡事をおこなひ その手の強暴をこの地にはかりいだすなり

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

3 あしきものは胎をはなるるより背きとほざかり生れいづるより迷ひていつはりをいふ

Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

4 かれらの毒は蛇のどくのごとし かれらは蠱術をおこなふものの甚たくみにまじなふその聲をだにきかざる耳ふさぐ聾ひの蝮のごとし

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

5 かれらの毒は蛇のどくのごとし かれらは蠱術をおこなふものの甚たくみにまじなふその聲をだにきかざる耳ふさぐ聾ひの蝮のごとし

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

6 神よかれらの口の歯ををりたまヘ ヱホバよ壯獅の牙をぬきくだきたまへ

og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

7 願くはかれらを流れゆく水のごとくに消失しめ その矢をはなつときは折れたるごとくなし給はんことを

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

8 また融てきえゆく蝸牛のごとく婦のときならず產たる目をみぬ嬰のごとくならしめ給へ

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

9 なんぢらの釜いまだ荊蕀の火をうけざるさきに靑をも燃たるをもともに狂風にて吹さりたまはん

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

10 義者はかれらが讎かへさるるを見てよろこび その足をあしきものの血のなかにてあらはん

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

11 かくて人はいふべし實にただしきものに報賞あり實にさばきをほどこしたまふ神はましますなりと

Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«