< 詩篇 56 >

1 ああ神よねがはくは我をあはれみたまへ 人いきまきて我をのまんとし終日たたかひて我をしへたぐ
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 わが仇ひねもす急喘てわれをのまんとす誇りたかぶりて我とたたかふものおほし
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 われおそるるときは汝によりたのまん
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 われ神によりてその聖言をほめまつらん われ神に依賴みたればおそるることあらじ肉體われになにをなし得んや
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 かれらは終日わがことばを曲るなり その思念はことごとくわれにわざはひをなす
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 かれらは群つどひて身をひそめ わが歩に目をとめてわが霊魂をうかがひもとむ
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 かれらは不義をもてのがれんとおもへり 神よねがはくは憤ほりてもろもろの民をたふしたまへ
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 汝わがあまた土の流離をかぞへたまへり なんぢの革嚢にわが涙をたくはへたまへ こは皆なんぢの冊にしるしあるにあらずや
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 わがよびもとむる日にはわが仇しりぞかん われ神のわれを守りたまふことを知る
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 われ神によりてその聖言をはめまつらん 我ヱホバによりてそのみことばを讃まつらん
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 われ神によりたのみたれば懼るることあらじ 人はわれに何をなしえんや
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 神よわがなんぢにたてし誓はわれをまとへり われ感謝のささげものを汝にささげん
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 汝わがたましひを死よりすくひたまへばなり なんぢ我をたふさじとわが足をまもり生命の光のうちにて神のまへに我をあゆませ給ひしにあらずや
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

< 詩篇 56 >