詩篇 50
1 ぜんのうの神ヱホバ詔命して日のいづるところより日のいるところまであまねく地をよびたまへり
En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 かみは美麗の極なるシオンより光をはなちたまへり
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
3 われらの神はきたりて默したまはじ火その前にものをやきつくし暴風その四周にふきあれん
— vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 神はその民をさばかんとて上なる天および地をよびたまへり
han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 いはく祭物をもて我とけいやくをたてしわが聖徒をわがもとに集めよと
»Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
6 もろもろの天は神の義をあらはせり 神はみづから審士たればなり (セラ)
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 わが民よきけ我ものいはんイスラエルよきけ我なんぢにむかひて證をなさん われは神なんぢの神なり
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 わがなんぢを責るは祭物のゆゑにあらず なんぢの燔祭はつねにわが前にあり
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 我はなんぢの家より牡牛をとらず なんぢの牢より牡山羊をとらず
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 林のもろもろのけもの山のうへの千々の牲畜はみなわが有なり
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
11 われは山のすべての鳥をしる 野のたけき獣はみなわがものなり
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
12 世界とそのなかに充るものとはわが有なれば縦ひわれ饑るともなんぢに告じ
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 われいかで牡牛の肉をくらひ牡山羊の血をのまんや
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 感謝のそなへものを神にささげよ なんぢのちかひを至上者につくのへ
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 なやみの日にわれをよべ我なんぢを援けん而してなんぢ我をあがむべし
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 然はあれど神あしきものに言給く なんぢは敎をにくみ わが言をその後にすつるものなるに何のかかはりありてわが律法をのべ わがけいやくを口にとりしや
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 然はあれど神あしきものに言給く なんぢは敎をにくみ わが言をその後にすつるものなるに何のかかはりありてわが律法をのべ わがけいやくを口にとりしや
naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 なんぢ盗人をみれば之をよしとし姦淫をおこなふものの伴侶となれり
Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
19 なんぢその口を惡にわたす なんぢの舌は詭計をくみなせり
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
20 なんぢ坐りて兄弟をそしり己がははの子を誣ののしれり
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 汝これらの事をなししをわれ默しぬれば なんぢ我をおのれに恰にたるものとおもへり されど我なんぢを責めてその罪をなんぢの目前につらぬべし
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 神をわするるものよ今このことを念へ おそらくは我なんぢを抓さかんとき助るものあらじ
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 感謝のそなへものを献るものは我をあがむ おのれの行爲をつつしむ者にはわれ神の救をあらはさん
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
