詩篇 46

1 神はわれらの避所また力なり なやめるときの最ちかき助なり

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.

2 さればたとひ地はかはり山はうみの中央にうつるとも我儕はおそれじ

Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde.

3 よしその水はなりとどろきてさわぐとも その溢れきたるによりて山はゆるぐとも何かあらん (セラ)

Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

4 河ありそのながれは神のみやこをよろこばしめ至上者のすみたまふ聖所をよろこばしむ

om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)

5 神そのなかにいませば都はうごかじ 神は朝つとにこれを助けたまはん

En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

6 もろもろの民はさわぎたち もろもろの國はうごきたり 神その聲をいだしたまへば地はやがてとけぬ

i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, naar Morgen gryr.

7 萬軍のヱホバはわれらとともなり ヤコブの神はわれらのたかき櫓なり (セラ)

Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, saa Jorden skjalv,

8 きたりてヱホバの事跡をみよ ヱホバはおほくの懼るべきことを地になしたまへり

Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 ヱホバは地のはてまでも戰闘をやめしめ弓ををり戈をたち戰車を火にてやきたまふ

Kom hid og se paa HERRENS Værk, han har udført frygtelige Ting paa Jord.

10 汝等しづまりて我の神たるをしれ われはもろもろの國のうちに崇められ全地にあがめらるべし

Han gør Ende paa Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

11 萬軍のヱホバはわれらと偕なり ヤコブの神はわれらの高きやぐらなり (セラ)

Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden! Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)