詩篇 4
1 わが義をまもりたまふ神よ ねがはくはわが呼るときに答へたまへ わがなやみたる時なんぢ我をくつろがせたまへり ねがはくは我をあはれみ わが祈をききたまへ
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
2 人の子よなんぢらわが榮をはぢしめて幾何時をへんとするか なんぢらむなしき事をこのみ虚偽をしたひていくそのときを經んとするか (セラ)
Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!
3 然どなんぢら知れ ヱホバは神をうやまふ人をわかちて己につかしめたまひしことを われヱホバによばはらば聽たまはん
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
4 なんぢら愼みをののきて罪ををかすなかれ 臥床にておのが心にかたりて默せ (セラ)
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.
5 なんぢら義のそなへものを献てヱホバに依賴め
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! (Sela)
6 おほくの人はいふたれか嘉事をわれらに見するものあらんやと ヱホバよねがはくは聖顔の光をわれらの上にのぼらせたまへ
Bring rette Ofre og stol paa HERREN!
7 なんぢのわが心にあたへたまひし歓喜はかれらの穀物と酒との豊かなる時にまさりき
Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!
8 われ安然にして臥またねぶらん ヱホバよわれを獨にて坦然にをらしむるものは汝なり
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
