詩篇 36

1 あしきものの愆はわが心のうちにかたりて その目のまへに神をおそるるの畏あることなしといふ

Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

2 かれはおのが邪曲のあらはるることなく憎まるることなからんとて自からその目にて謟る

Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

3 その口のことばは邪曲と虚偽となり智をこばみ善をおこなふことを息たり

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

4 かつその寝床にてよこしまなる事をはかり よからぬ途にたちとまりて惡をきらはず

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

5 ヱホバよなんぢの仁慈は天にあり なんぢの眞實は雲にまでおよぶ

paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

6 汝のただしきは神の山のごとく なんぢの審判はおほいなる淵なり ヱホバよなんぢは人とけものとを護りたまふ

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

7 神よなんぢの仁慈はたふときかな 人の子はなんぢの翼の蔭にさけどころを得

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

8 なんぢの屋のゆたかなるによりてことごとく飽ことをえん なんぢはその歓樂のかはの水をかれらに飮しめたまはん

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

9 そはいのちの泉はなんぢに在り われらはなんぢの光によりて光をみん

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

10 ねがはくはなんぢを知るものにたえず憐憫をほどこし心なほき者にたえず正義をほどこしたまへ

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

11 たかぶるものの足われをふみ惡きものの手われを逐去ふをゆるし給ふなかれ

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

12 邪曲をおこなふ者はかしこに仆れたり かれら打伏られてまた起ことあたはざるべし

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.