< 詩篇 30 >
1 ヱホバよわれ汝をあがめん なんぢ我をおこしてわが仇のわがことによりて喜ぶをゆるし給はざればなり
En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
2 わが神ヱホバよわれ汝によばはれば汝我をいやしたまへり
HERRE min Gud, jeg raabte til dig, og du helbredte mig.
3 ヱホバよ汝わがたましひを陰府よりあげ我をながらへしめて墓にくだらせたまはざりき (Sheol )
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. (Sheol )
4 ヱホバの聖徒よ ヱホバをほめうたへ奉れ きよき名に感謝せよ
Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
5 その怒はただしばしにてその惠はいのちとともにながし 夜はよもすがら泣かなしむとも朝にはよろこびうたはん
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Naade; om Aftenen gæster os Graad, om Morgenen Frydesang.
6 われ安けかりしときに謂く とこしへに動かさるることなからんと
Jeg tænkte i min Tryghed: »Jeg rokkes aldrig i Evighed!«
7 ヱホバよなんぢ惠をもてわが山をかたく立せたまひき 然はあれどなんぢ面をかくしたまひたれば我おぢまどひたり
HERRE, i Naade havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Aasyn, jeg blev forfærdet.
8 ヱホバよわれ汝によばはれり 我ひたすらヱホバにねがへり
Jeg raabte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
9 われ墓にくだらばわが血なにの益あらん 塵はなんぢを讃たたへんや なんぢの眞理をのべつたへんや
»Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?
10 ヱホバよ聽たまへ われを憐みたまへ ヱホバよ願くはわが助となりたまへ
HERRE, hør og vær naadig, HERRE, kom mig til Hjælp!«
11 なんぢ踴躍をもてわが哀哭にかへわが麁服をとき歓喜をもてわが帶としたまへり
Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
12 われ榮をもてほめうたひつつ默すことなからんためなり わが神ヱホバよわれ永遠になんぢに感謝せん
at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!