詩篇 3
1 ヱホバよ我にあたする者のいかに蔓延れるや 我にさからひて起りたつもの多し
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 わが霊魂をあげつらひて かれは神にすくはるることなしといふ者ぞおほき (セラ)
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 されどヱホバよ なんぢは我をかこめる盾わが榮わが首をもたげ給ふものなり
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 われ聲をあげてヱホバによばはればその聖山より我にこたへたまふ (セラ)
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 われ臥していね また目さめたり ヱホバわれを支へたまへばなり
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 われをかこみて立かまへたる千萬の人をも我はおそれじ
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 ヱホバよねがはくは起たまへ わが神よわれを救ひたまへ なんぢ曩にわがすべての仇の頬骨をうち惡きものの歯ををりたまへり
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 救はヱホバにあり ねがはくは恩惠なんぢの民のうへに在んことを (セラ)
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
